Mattæusevangeliet 15 1 Der kom farisæere og skriftlærde fra Jerusalem til Jesus. De spurgte: 2 'Hvordan kan det være, at dine disciple krænker forfædrenes overlevering? De overholder ikke reglerne med hensyn til håndvaskning, før de spiser.' 3 Jesus tog til genmæle og sagde: '"Hvordan kan det'være, at I for jeres vedkommende krænker 4 Guds Bud af hensyn til jeres overlevering? 5 Gud har jo sagt: "Ær din far og din mor," og: "Den, som forbander far eller mor, skal dø," 6 Men I siger: "Hvis en mand siger til sin far eller mor: Jeg har lovet jeres aftægtsydelse til Templet som gave -" 7 så er han dermed fritaget for Budet om at ære og hjælpe sin far. Således sætter I Guds Ord ud af kraft af hensyn til jeres overlevering. 8 Hyklere! Træffende har Esajas profeteret om jer: 9 Dette folk ærer mig med læberne, men i deres hjerte er de færdige med mig. 10 Hulhed er deres Gudsdyrkelse, deres lærdomme menneskemeninger! 11 Og Jesus kaldte folk sammen og sagde til dem: 'Hør og forstå! 12 Ikke det, der kommer ind gennem munden, vanhelliger mennesket, men det, der kommer ud af munden det er det, der vanhelliger mennesket. 13 Da kommer hans disciple hen til ham og siger: 'Er du klar over, at farisæerne blev forargede, da de hørte hvad du sagde?' 14 Jesus svarede: 'Enhver vækst, som min Himmelske Fader ikke har plantet, skal rykkes op. 15 Lad dem passe sig selv. De er blinde vejledere; 14 og hvis en blind vejleder en blind, ender de begge i grøften.' 16 Peter tog nu ordet og sagde: 'Forklar os den lignelse!' 17 Jesus sagde: 'Forstår I stadig heller ikke noget af det hele? Indser I ikke, at alt det, som kommer ind i munden, forsvinder i maven og går ud i tønden? 18 Men det, som går ud af munden, det kommer fra hjertet, og det er det, som vanhelliger mennesket. 19 Fra hjertet kommer ondsindethed, drab, ægteskabsbrud, hor, tyveri, mened, Gudsbespottelse. 20 Det er den slags ting, der vanhelliger et menneske; men at spise med uvaskede hænder - det vanhelliger ikke nogen.' 21 Jesus gik nu derfra og tog til landet omkring Tyrus og Sidon. 22 Da kom en kana'anæisk kvinde fra de egne og råbte: 'Forbarm dig over mig, Herre, Davids Søn! Min datter er syg, hun har en dæmon!' 23 Jesus svarede ikke et ord. Hans disciple kom hen til ham og beklagede sig over kvinden og sagde: 'Send hende væk, hun går og råber efter os!' 24 Jesus sagde: 'Jeg er ikke udsendt til andre end de fortabte får af Israels folk.' 25 Men kvinden kom hen og faldt på knæ for ham og sagde: 'Herre, hjælp mig!' 26 Jesus svarede: 'Det er ikke rigtigt at tage brødet fra sine børn og kaste det for hundene.' 27 Hun sagde: 'Jo, Herre, hundene æder jo alligevel de krummer, som husets folk spilder på gulvet.' 28 Så svarede Jesus hende: 'Kvinde, din tro er stor! Lad det blive, som du vil.' Og hendes datter var helbredt i samme øjeblik. 29 Jesus forlod atter den egn. Han gik ad kystvejen langs Galilæasøen, besteg Bjerget og satte sig der. 30 Der kom en mængde mennesker, som bragte lamme, blinde, krøblinge, stumme og mange andre syge med sig og lagde dem for fødderne af Jesus, og han helbredte dem. 31 Undrende så folk, hvordan stumme kom til at tale krøblinge fik deres førlighed igen, lamme vandrede omkring, blinde kom til at se. Og de lovpriste Israels Gud. 32 Men Jesus kaldte sine disciple til sig og sagde: 'Jeg har ondt af alle disse mennesker, for de har nu været hos mig i hele tre dage, og de har ikke noget at spise. Lade dem gå sultne hjem vil jeg ikke, for at de ikke skal falde om af udmattelse undervejs.' 33 Disciplene spurgte: 'Hvorfra skal vi herude midt i ødemarken skaffe så meget brød, at vi kan mætte alle de mennesker?' 34 Jesus siger til dem: 'Hvor meget brød har I?' De svarer: 'Syv brød og så et par småfisk.' 35 Så sagde Jesus til folk, at de skulle lejre sig rundt omkring, 36 og så tog han de syv brød og fiskene, sagde takkebønnen, brækkede dem i stykker og gav dem til disciplene, og disciplene gav dem videre til folk. 37 De fik alle noget at spise og blev mætte, og hvad der blev tilovers af stykkerne, tog de med, - der var syv kurve fulde, 38 og de var 4000 mand, som blev bespist, kvinder og børn ikke medregnet. 39 Da Jesus havde fået menneskemængden til at gå hjem, gik han i båden og sejlede til Magadan-egnen. |