Mattæusevangeliet 18 1 I den samme stund kom disciplene hen til Jesus og sagde: »Hvem er mon den største i Himmeriget?« 2 Da kaldte han på et lille barn, stillede det midt iblandt dem 3 og sagde: »Sandelig siger jeg eder: hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. 4 Den der altså vil ydmyge sig og blive som dette barn, han er den største i Himmeriget. 5 Og den, der tager imod et sådant barn for mit navns skyld, tager imod mig. 6 Men den, der forarger en af disse små, som tror på mig, ham var det bedre, at der var hængt en møllesten om hans hals, og han var sænket i havets dyb. 7 Ve verden for forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at forargelser kommer, dog, ve det menneske, ved hvem forargelsen kommer! 8 Men hvis din hånd eller din fod forarger dig, så hug den af og kast den fra dig! det er bedre for dig at gå ind til livet vanfør eller halt end at kastes i den evige ild med begge hænder og begge fødder i behold. 9 Og hvis dit øje forarger dig, så riv det ud og kast det fra dig! det er bedre for dig at gå enøjet ind til livet end at kastes i Helvedes ild med begge øjne i behold. 10 Se til, at I ikke ringeagter en af disse små; thi jeg siger jer: deres engle i Himmelen ser altid min himmelske Faders ansigt. 11 Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte. 12 Hvad mener I? Hvis et menneske har hundrede får, og et af dem farer vild, vil han så ikke forlade de nioghalvfems oppe på bjergene og gå ud og lede efter det, der fo'r vild? 13 Og lykkes det ham at finde det, sandelig siger jeg eder: han glæder sig mere over det end over de nioghalvfems, som ikke er faret vild. 14 Således er det ikke jeres himmelske Faders vilje, at en eneste af disse små skal fortabes. 15 Hvis din broder forsynder sig, så gå hen og sæt ham i rette under fire øjne. Hører han dig, så har du vundet din broder. 16 Men hører han dig ikke, så tag endnu én eller to med dig, for at enhver sag kan blive afgjort efter to eller tre vidners udsagn.« 17 Men er han dem overhørig, da sig det til menigheden, men er han også menigheden overhørig, så lad ham være for dig som en hedning og en tolder. 18 Sandelig siger jeg eder: hvad I binder på jorden, det skal være bundet i Himmelen; og hvad I løser på jorden, det skal være løst i Himmelen. 19 Fremdeles siger jeg eder, at hvad som helst to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få fra min himmelske Fader. 20 Thi hvor to eller tre er forsamlede om mit navn, der er jeg midt iblandt dem.« 21 Da kom Peter hen og sagde til ham: »Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? er syv gange nok?« 22 Jesus siger til ham: »Jeg siger dig: ikke syv gange, men halvfjerdsindstyve gange syv gange. 23 Derfor er det med Himmeriget som med en konge, der ville gøre regnskabet op med sine tjenere. 24 Da han begyndte på opgørelsen, blev en, der skyldte ham ti tusinde talenter, ført frem for ham. 25 Og da han ikke havde noget at betale med, bød hans herre, at han og hans hustru og børn og hele hans ejendom skulle sælges, og gælden betales. 26 Da kastede tjeneren sig ned for ham, bønfaldt ham og sagde: »Hav tålmodighed med mig, så vil jeg betale dig det alt sammen« 27 Da ynkedes den tjeners herre inderligt over ham og lod ham gå og eftergav ham gælden. 28 Men da tjeneren gik ud, traf han en af sine medtjenere, som skyldte ham hundrede denarer; og han greb ham i struben og sagde: »Betal, hvad du skylder! « 29 Da kastede hans medtjener sig ned for ham, bad ham og sagde: »Hav tålmodighed med mig, så vil jeg betale dig.« 30 Men det ville han ikke; derimod gik han hen og lod ham kaste i fængsel, indtil han betalte, hvad han skyldte ham. 31 Da nu hans medtjenere så, hvad der gik for sig, blev de meget bedrøvede og kom og fortalte deres herre alt, hvad der var foregået. 32 Da kalder hans herre ham for sig og siger: »Du onde tjener! al den gæld eftergav jeg dig, da du bad mig om det. 33 Burde du så ikke også forbarme dig over din medtjener, ligesom jeg havde forbarmet mig over dig!« 34 Og hans herre blev vred og overgav ham til bøddelknægtene, indtil han fik betalt alt det, han skyldte ham. 35 Sådan skal også min himmelske Fader gøre med jer, hvis ikke enhver af jer af hjertet tilgiver sin broder.« |