Mattæusevangeliet 21 1 Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage på Oliebjerget, så sendte Jesus to disciple af sted og sagde til dem: 2 »Gå hen i landsbyen lige foran jer; så vil I straks finde et æsel, som står bundet med et føl hos sig; løs dem og før dem til mig! 3 Og hvis nogen siger noget til jer, skal I svare, at Herren har brug for dem, så vil han straks lade jer få dem.« 4 Dette skete, for at det skulle gå i opfyldelse, som er talt ved profeten, der siger: 5 »Sig til Zions datter«: »Se, din konge kommer til dig, sagtmodig og ridende på et æsel, og på et trældyrs føl.« 6 Så gik disciplene hen og gjorde, som Jesus havde pålagt dem; 7 de hentede æslet og føllet og lagde deres kapper på dem, og han satte sig derpå. 8 Og der var en meget stor folkeskare, som bredte deres kapper på vejen, andre skar grene af træerne og strøede dem på vejen. 9 Og skarerne, både de, der gik foran ham, og de, der fulgte efter, råbte og sagde: »Hosianna« Davids søn! velsignet være han, som kommer, i Herrens navn! Hosianna i det højeste!« 10 Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele byen i bevægelse og sagde: »Hvem er dog han?« 11 Og skarerne sagde: »Det er profeten Jesus fra Nazaret i Galilæa.« 12 Derefter gik Jesus ind i helligdommen og jog alle dem ud, som solgte og købte i helligdommen, og han væltede vekselerernes borde og duekræmmernes bænke. 13 Og han siger til dem: »Der står skrevet: »Mit hus skal kaldes et bede hus;« men I gør det til en røverkule.« 14 Og der kom blinde og lamme til ham i helligdommen, og han helbredte dem. 15 Men da ypperstepræsterne og de skriftkloge så de undergerninger, han gjorde, og børnene, der råbte i helligdommen og sagde: »Hosianna Davids søn!« harmedes de og spurgte ham: 16 »Hører du ikke, hvad de siger?« Og Jesus svarede dem: »Jo, men har I aldrig læst de ord: »Af spædes og diendes mund har du beredt dig lovsang?« 17 Og han forlod dem og gik uden for byen til Betania, hvor han blev natten over. 18 Da han om morgenen igen gik ind til byen, blev han sulten, 19 og da han så et figen træ ved vejen, gik han hen til det, men fandt intet andet end blade på det. Så siger han til det: »Aldrig i evighed skal der mere vokse frugt på dig!« og med det samme visnede figentræet. 20 Da disciplene så det, undrede de sig og sagde: »Hvorledes kunne figentræet visne med det samme?« 21 Jesus svarede og sagde til dem: »Sandelig siger jeg eder: hvis I har tro og ikke tvivler, vil I ikke alene kunne gøre dette med figentræet, men om I så ville sige til dette bjerg: »Løft dig op og kast dig i havet, « så skal det ske. 22 Alt, hvad I beder om i jeres bøn, det skal I få, hvis I tror.« 23 Da han var gået ind i helligdommen, kom ypperstepræsterne og folkets ældste hen til ham, mens han lærte, og spurgte: »Med hvad ret gør du dette, og hvem har givet dig denne ret?« 24 Da svarede Jesus og sagde til dem: »Jeg vil også stille jer et spørgsmål, og hvis I svarer mig på det, skal jeg sige jer, med hvad ret jeg gør dette. 25 Johannes' dåb, hvor stammede den fra? Fra Himmelen eller fra mennesker?« De talte indbyrdes om det og sagde: »Svarer vi: »Fra Himmelen«, så vil han spørge os: »Hvorfor troede I ham da ikke? « 26 Og svarer vi: »Fra mennesker«, så må vi frygte for folkeskaren; thi de holder alle Johannes for en profet.« 27 Og de svarede Jesus og sagde: »Vi ved det ikke.« Da sagde han til dem: »Så siger jeg heller ikke jer, med hvad ret jeg gør dette. 28 Men hvad mener I? En mand havde to sønner; han gik til den første og sagde: »Gå hen, min søn, og arbejd i vingården i dag! « 29 Han svarede og sagde: »Ja, herre! « men gik ikke derhen. 30 Så gik han til den anden og sagde det samme til ham. Han svarede og sagde: »Nej, jeg vil ikke;« men bagefter fortrød han det og gik derhen. 31 Hvem af de to gjorde nu, som faderen ville?« De svarer: »Den sidste.« Da siger Jesus til dem: »Sandelig siger jeg eder: toldere og skøger skal gå ind i Guds rige førend I. 32 Thi Johannes kom til jer og lærte jer retfærdighedens vej«, og I troede ham ikke, men toldere og skøger troede ham; og skønt I så det, fortrød I det dog ikke bagefter, så I troede ham. 33 Hør nu en anden lignelse: Der var en husbond, som plantede en vingård og satte et gærde om den og gravede en perse i den og byggede et vagttårn; så lejede han den ud til vingårdsmænd og drog udenlands. 34 Da nu frugttiden nærmede sig, sendte han sine tjenere til vingårdsmændene for at få de frugter, der tilkom ham. 35 Men vingårdsmændene greb hans tjenere, og en slog de løs på, en anden dræbte de, og en tredje stenede de. 36 Så sendte han igen nogle tjenere, flere end første gang; men de gjorde det samme ved dem. 37 Til sidst sendte han sin søn til dem, da han tænkte: »De vil undse sig for min søn« 38 Men da vingårdsmændene så sønnen, sagde de til hverandre: »Det er arvingen; kom, lad os slå ham ihjel, så får vi hans arv!« 39 Og de greb ham og slæbte ham ud af vingården og slog ham ihjel. 40 Når nu vingårdens ejer kommer, hvad vil han så gøre ved de vingårdsnænd?« 41 De svarer ham: »Et ondt endeligt vil han give de onde og leje sin vingård ud til andre vingårdsmænd, som vil give ham frugterne, når tid er.« 42 Jesus siger til dem: »Har I aldrig læst i skrifterne: »Den sten, bygmestrene vragede, er blevet hovedhjørnesten. Fra Herren er dette kommet, underfuldt er det for vore øjne. « 43 Derfor siger jeg jer, at Guds rige skal tages fra jer og gives til et folk, der bærer dets frugter. 44 Og den, der falder på denne sten, slår sig fordærvet; men den, som stenen falder på, ham skal den knuse.« 45 Og da ypperstepræsterne og farisæerne hørte hans lignelser, forstod de, at det var dem, han talte om. 46 Og de søgte at gribe ham, men frygtede for skarerne; thi de anså ham for en profet. |