Mattæusevangeliet 23 1 Derpå talte Jesus til skarerne og til sine disciple og sagde: 2 »På Moses' stol har de skriftkloge og farisæerne taget sæde. 3 Alt, hvad de siger, skal I derfor gøre og overholde; men deres gerninger skal I ikke rette jer efter; thi de siger det nok, men gør det ikke. 4 De binder tunge hyrder sammen og lægger dem på menneskers skuldre; men selv vil de ikke røre dem med en finger. 5 5. Alle deres gerninger gør de, for at folk skal lægge mærke til dem; thi de gør deres bederemme brede og kvasterne på deres kapper store. 6 Og de ynder den øverste plads ved gæstebuddene og de fornemste sæder i synagogerne, 7 at lade sig hilse på torvene og blive kaldt »rabbi« af folk. 8 Men I skal ikke lade jer kalde »rabbi«; thi kun én er jeres mester, og I er alle brødre. 9 Og I skal ikke kalde nogen på jorden jeres »fader«; thi kun én er jeres Fader, han som er i Himlene. 10 Ej heller skal I lade jer kalde »førere«; thi kun én er jeres fører, Kristus. 11 Og den, der er størst iblandt jer, skal være jeres tjener. 12 Men den, som ophøjer sig selv skal ydmyges, og den, som ydmyger sig skal ophøjes. 13 Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I lukker, Himmeriget for menneskene; selv går I ikke derind, og dem, som vil gå ind, tillader I det ikke. 14 (Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I opæder enkers bo og beder længe for et syns skyld, derfor skal I få des hårdere dom.) 15 Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I drager om til lands og til vands for at vinde en eneste proselyt; og når han er blevet det, gør I ham til et Helvedes barn, dobbelt så slemt, som I selv er. 16 Ve jer, I blinde vejledere! I, som siger: »Om nogen sværger ved templet, det betyder intet; men om nogen sværger ved guldet i templet, han er bundet af sin ed.« 17 I dårer« og blinde! hvad er da størst? Guldet eller templet, som helliger guldet? 18 Ligeså siger I: »Om nogen sværger ved alteret, det betyder intet; men om nogen sværger ved offergaven, som ligger derpå, han er bundet af sin ed.« 19 I dårer og blinde! hvad er da størst? Offergaven eller alteret, som helliger offergaven? 20 Den, der sværger ved alteret, sværger altså både ved det og ved alt, hvad der ligger derpå. 21 Og den der sværger ved templet, sværger både ved det og ved ham, som bor deri. 22 Og den, som sværger ved Himmelen, sværger både ved Guds trone og ved ham, som sidder derpå. 23 Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I giver tiende af mynte og dild og kommen og har forsømt det i loven, der har større vægt: ret og barmhjertighed og troskab. Det ene burde I gøre og ikke forsømme det andet. 24 I blinde vejledere, I, som sier myggen af, men sluger kamelen! 25 Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I renser det udvendige af bæger og fad, men det er rov og umættelighed, der har fyldt dem indvendig. 26 Du blinde farisæer! rens først, hvad der er i bægeret, sådan at også det ydre af det kan blive rent. 27 Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I er ligesom kalkede grave, der jo udvendig ser kønne ud, men indvendig er fulde af dødningeben og alskens urenhed. 28 Således ser også I udvortes retfærdige ud for mennesker; men indvortes er I fulde af hykleri og lovløshed. 29 Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I bygger gravmæler over profeterne og pynter de retfærdiges grave og siger: 30 »Havde vi levet i vore fædres tid, så ville vi ikke have været medskyldige med dem i profeternes blod.« 31 Altså giver I jer selv det vidnesbyrd, at I er børn af profeternes mordere. 32 Og I gør kun jeres fædres mål fuldt! 33 I slanger, I øgleunger! hvordan kan I undgå at dømmes til Helvede? 34 Derfor: se, jeg sender til jer profeter og vise og skriftkloge; nogle af dem vil I dræbe og korsfæste, og nogle af dem vil I piske i jeres synagoger og jage fra by til by, 35 for at alt det retfærdige blod, som er udgydt på jorden, skal komme over jer, lige fra den retfærdige Abels blod og til blodet af Zakarias, Barakias' søn, som I slog ihjel mellem templet og alteret. 36 Sandelig siger jeg eder: alt det skal komme over denne slægt. 37 Jerusalem, Jerusalem! du, som ihjelslår profeterne og stener dem, der er sendt til dig! hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, som hønen samler kyllingerne under sine vinger! og I ville ikke. 38 Se, jeres hus bliver forladt og overladt til jer selv! 39 Thi jeg siger jer: Fra nu af skal I ikke se mig, før den tid kommer, da I siger: »Velsignet være den, som kommer, i Herrens navn!« |