Mattæusevangeliet 25 1 Da skal det være med Himmeriget som med ti jomfruer, der tog deres lamper og gik ud for at gå brudgommen i møde. 2 De fem af dem var uforstandige, og de fem kloge. 3 De uforstandige tog nemlig deres lamper, men tog ikke olie med sig. 4 Men de kloge tog olie i deres kander tillige med deres lamper. 5. Og da brudgommen lod vente på sig, blev de alle døsige og faldt i søvn. 6 Men ved midnat lød der et råb: »Se, brudgommen er der, gå ham i møde!« 5 Men ved midnat lød der et råb: »Se, brudgommen er der, gå ham i møde!« 7 Da vågnede alle jomfruerne og gjorde deres lamper i stand. 8 8. Og de uforstandige sagde til de kloge: »Giv os af jeres olie, thi vore lamper er ved at gå ud. « 9 Men de kloge svarede og sagde: »Nej, der ville ikke blive nok både til os og til jer. Gå hellere hen til købmændene og køb til jer selv.« 10 Men medens de gik bort for at købe, kom brudgommen, og de, som var rede, gik ind i bryllupssalen med ham, og døren blev lukket. 11 Bagefter kommer også de andre jomfruer og siger: »Herre, herre, luk op for os!« 12 Men han svarede og sagde: »Sandelig siger jeg eder: jeg kender jer ikke.« 13 Våg derfor, thi I kender hverken dagen eller timen. 14 Det er nemlig her som med en mand, der skulle rejse udenlands og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; 15 en gav han fem talenter, en anden to, en tredje én, hver efter hans evne. Så rejste han udenlands. 16 Straks gik han, som havde fået de fem talenter, hen og køb slog med dem og tjente fem til. 17 På samme måde tjente han med de to talenter to til. 18 Men han, som havde fået den ene, gik bort og gravede et hul i jorden og gemte sin herres penge. 19 Lang tid efter kommer disse tjeneres herre tilbage og gør regnskabet op med dem. 20 Og han, der havde fået de fem talenter, kom hen og bragte ham fem talenter til og sagde: »Herre, fem talenter betroede du mig, se, jeg har tjent fem talenter til.« 21 Hans herre sagde til ham: »Vel, du gode og tro tjener, du har været tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din herres glæde.« 22 Så kom også han med de to talenter hen og sagde: »Herre, to talenter betroede du mig, se, jeg har tjent to talenter til.« 23 Hans herre sagde til ham: »Vel, du gode og tro tjener, du har været tro over lidt, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din herres glæde. « 24 Men også han, som havde fået den ene talent, kom hen og sagde: »Herre, jeg havde lært dig at kende som en hård mand, der høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte, 25 og af frygt for dig gik jeg hen og gemte din talent i jorden; se, her har du, hvad dit er« 26 Da svarede hans herre og sagde til ham: »Du dårlige og dovne tjener, du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte. 27 Så burde du jo have anbragt mine penge hos vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom hjem. 28 Tag nu den talent fra ham og giv den til ham, der har ti talenter; 29 thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har. 30 Og kast den unyttige tjener ud i mørket udenfor. Der skal der være gråd og tænderskæren. 31 Men når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da skal han sætte sig på sin herligheds trone. 32 Og alle folkeslag skal samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom hyrden skiller fårene fra bukkene. 33 Og han skal stille fårene ved sin højre side og bukkene ved den venstre. 34 Da skal Kongen sige til dem ved sin højre side: »Kom hid, min Faders velsignede! arv det rige, som har været jer beredt, fra verdens grundvold blev lagt. 35 Thi jeg var sulten, og I gav mig at spise; jeg var tørstig, og I gav mig at drikke; jeg var fremmed, og I tog jer af mig; 36 jeg var nøgen, og I gav mig klæder; jeg var syg, og I så til mig; jeg var i fængsel, og I besøgte mig.« 37 Da skal de retfærdige svare ham og sige: »Herre! når så vi dig sulten og gav dig mad, eller tørstig og gav dig at drikke? 38 Når så vi dig fremmed og tog os af dig, eller nøgen og gav dig klæder? 39 Når så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig?« 40 Og Kongen skal svare og sige til dem: »Sandelig siger jeg eder: hvad I har gjort imod en af mine mindste brødre dér, har I gjort imod mig.« 41 Da skal han sige til dem ved den venstre side: »Gå bort fra mig, I forbandede! til den evige ild, som er beredt Djævelen og hans engle. 42 Thi jeg var sulten, og I gav mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gav mig ikke at drikke; 43 jeg var fremmed, og I tog jer ikke af mig; jeg var nøgen, og I gav mig ingen klæder; jeg var syg og i fængsel, og I så ikke til mig.« 44 Da skal også de svare og sige: »Herre! når så vi dig sulten eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel uden at tjene dig?« 45 Da skal han svare dem og sige: »Sandelig siger jeg eder: hvad I ikke har gjort imod en af de mindste der, har I heller ikke gjort imod mig.« 46 Og disse skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv.« |