Mattæusevangeliet 27 1 Om morgenen traf alle ypperstepræsterne og folkets rådsherrer I beslutning om at søge Jesus henrettet. 2 De lod ham lænke og førte ham bort og fremstillede ham for guvernøren, Pilatus. 3 Da det gik op for forræderen Judas, at Jesus var blevet dømt, angrede han og gik tilbage til ypperstepræsterne og rådsherrerne med de tredive sølvmønter og sagde: 4 'Jeg begik en synd, da jeg forrådte uskyldigt blod.' Men de sagde: 'Hvad angår det os? Det må du selvom!' 5 Judas smed sølvmønterne ind i Templet og gik sin vej. Siden hængte han sig. 6 Men ypperstepræsterne lod pengene samle op og sagde: 'Det er ulovligt at lægge dem i Tempelkassen, for det er blodpenge. ' 7 De vedtog så at anvende dem til køb af Pottemagermarken til gravplads for udlændinge. 8 Derfor kaldes den mark den dag i dag "Blodmarken". 9 Således opfyldtes profeten Jeremias' udsagn: "Og de modtog de tredive sølvmønter, det var den sum, de vurderede ham til, ham, den værdsatte af Israels Børn, 10 og de gav dem for Pottemagerens Mark, således som Herren befalede mig." 11 Jesus blev fremstillet for guvernøren, og denne spurgte ham: 'Er du konge over Jøderne?' Jesus sagde: 'Det siger du!' 12 Og da ypperstepræsterne og rådsherrerne fremførte deres anklager, svarede han ingenting. 13 Så siger Pilatus til ham: 'Hører du ikke, hvor mange vidneudsagn de fremlægger imod dig?' 14 Og Jesus svarede ikke guvernøren på en eneste ting, til dennes store undren. 15 I anledning af Påskefesten plejede guvernøren at benåde en fange efter folks ønske. 16 Der var på det tidspunkt en berygtet fange, der hed Barabbas. 17 Da man nu var samlet, sagde Pilatus til dem: 'Hvem vil I have jeg skal løslade, Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?' 18 For han vidste, de havde anklaget Jesus af den pure ondskab. 19 Mens Pilatus sad i retten, sendte hans hustru et bud ind: "Hold dig fra dette retfærdige menneske, for jeg har haft en forfærdelig drøm om ham i nat." 20 Men ypperstepræsterne og rådsherrerne overtalte mængden til at forlange Barabbas fri og Jesus henrettet. 21 Guvernøren sagde da til dem: 'Hvem er det, I vil have løsladt af de to?' De råbte: 'Barabbas!' 22 Pilatus siger til dem: 'Hvad skal jeg så gøre med Jesus; som kaldes Kristus?' Alle råbte: 'Korsfæst!' 23 Han sagde: 'Hvad ondt har han da gjort?' De råbte meget højere: 'Korsfæst!' 24 Da Pilatus så, at han intet udrettede, men at der blot blev mere larm, lod han bringe vand og vaskede sine hænder i folkets påsyn og sagde: 'Jeg er uden skyld i denne mands blod! Skylden bliver jeres sag.' 25 Og folket råbte med en mund: 'Lad hans blod komme over os og vore børn.' 26 Derpå løslod Pilatus Barabbas; men Jesus lod han piske og udlevere til korsfæstelse. 27 Så hentede guvernørens soldater Jesus ind i prætoriet og samlede hele vagtmandskabet om ham. 28 De trak tøjet af ham og hængte en skarlagens kappe om ham, 29 og de flettede en krone af tjørn og gav ham den på hovedet og udstyrede ham med en rørkæp i højre hånd, og de knælede for ham og gjorde nar af ham og sagde: 'Nådige hr. Jødekonge!' 30 Og de spyttede på ham og tog rørkæppen ud af hånden på ham og slog ham i hovedet med den. 31 Da de havde haft deres morskab med ham, tog de igen kappen af ham og gav ham hans eget tøj på og førte ham ud for at korsfæste ham. 32 På vej ud så de en mand fra Kyrene, som hed Simon. Ham beordrede de til at bære Jesu kors. 33 De gik ud til et sted, som hedder Golgata - det betyder "Hjerneskallen", 34 og de tilbød ham vin at drikke, blandet med malurt, men da han havde smagt på det, ville han ikke have det. 35 Da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder ved at spille terninger om dem, 36 og så satte de sig ned og holdt vagt på stedet. 37 Over Jesu hoved var der anbragt et opslag med anklagen imod ham: "Jesus, Konge over Jøderne." 38 Så korsfæster de sammen med ham to røvere, en på hver side af ham. 39 De, der gik forbi, hånede ham. De rystede på hovedet og sagde: 40 'Det er dig, der river Templet ned og bygger det op igen på tre dage! Frels dig selv, hvis du er Guds Søn, stå ned af korset!' 41 På samme måde hånede også ypperstepræsterne, de skriftlærde og rådsherrerne ham; de sagde: 42 'Andre har han frelst - sig selv kan han ikke frelse. Han er Israels Konge! Lad ham stå ned af korset, så vil vi tro på ham. 43 Han har stolet på Gud - så lad Gud befri ham, hvis han bryder sig om ham! Han har jo sagt, at han er Guds Søn.' 44 Også røverne, som var korsfæstede sammen med ham deltog i forhånelserne. 45 Fra middag blev det mørkt over hele landet. 46 Det varede til midt på eftermiddagen. Omkring tretiden råbte Jesus højt: Eli, eli, lema sabaktani' - det betyder: "Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig!" 47 Nogle af dem, der stod i nærheden og hørte det, sagde: 'Nu råber han på Elias!' 48 Straks kom en af dem løbende med en svamp fuld af eddike, stak den på et rør og lod ham drikke. 49 De andre sagde: 'Vent og lad os se, om Elias kommer og redder ham!' 50 Jesus skreg igen højt og udåndede. 51 Og se - forhænget for Templet flængedes fra øverst til nederst, Jorden rystede, klipper revnede, 52 gravene sprang op, og mange hensovedes hellige legemer blev oprejst, 53 forlod deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den Hellige By og viste sig for mange. 54 Men da kaptajnen og det mandskab, der sammen med 'ham holdt vagt over Jesus, så jordskælvet, og hvad der fulgte; blev de rædselsslagne og sagde: 'Han var i sandhed Guds Søn!' 55 Der var mange kvinder med; de så det hele i frastand. Det var kvinder, som havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. 56 Blandt dem var Maria Magdalene og Maria Jakobs og Josefs mor og Zebedæus-sønnernes mor. 57 Om aftenen kom en velstående mand fra Arimatæa ved navn Josef, som også var blevet en discipel af Jesus. 58 Denne mand gik til Pilatus og anmodede om at måtte få udleveret Jesu legeme.Så gav Pilatus ordre til, at det skulle udleveres. 59 Josef hentede Jesus og svøbte et rent lagen om ham, 60 og lagde ham i sit eget nye gravsted, som var hugget ind i klippen. Han rullede en stor sten for indgangen til graven og gik hjem. 61 Men Maria Magdalene og den anden Maria var derude og sad over for graven. 62 Den næste dag - det var dagen efter Beredelsesdagen - samledes ypperstepræsterne og farisæerne hos Pilatus 63 og sagde: 'Herre, vi kommer i tanker om, at denne bedrager, mens han levede, sagde: "Efter tre dages forløb vil jeg stå op." 64 Skulle du ikke befale, at graven sikres, indtil de tre dage er gået, for at hans disciple ikke skal komme og stjæle liget og sige til folket: "Han er oprejst fra Døden!" - så ville det sidste bedrageri blive værre end det første.' 65 Pilatus sagde til dem: 'I får et vagthold. Så kan I gå ud og bevogte graven, som I finder det forsvarligt.' 66 De gik ud og satte vagtholdet på post ved graven efter at have forseglet stenen. |