Mattæusevangeliet 5 1 Da han, så folkeskarerne, gik han op i bjergene; der satte han sig, og hans disciple kom hen til ham. 2 Så tog han til orde, lærte dem og sagde: 3 »Salige er de fattige i ånden, thi Himmeriget er deres. 4 Salige er de, som sørger, thi de skal trøstes. 5 Salige er de sagtmodige, thi de skal arve jorden. 6 Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, thi de skal mættes. 7 Salige er de barmhjertige, thi dem skal der vises barmhjertighed. 8 Salige er de rene af hjertet, thi de skal se Gud. 9 Salige er de, som stifter fred, thi de skal kaldes Guds børn. 10 Salige er de, som er forfulgte for retfærdigheds skyld, thi Himmeriget er deres. 11 Salige er I, når man håner og forfølger jer og lyver jer alt ondt på for min skyld. 12 Glæd jer og fryd jer: Jeres løn skal være stor i Himlene«; thi således har man forfulgt profeterne, som var før jer. 13 I er jordens salt; men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det da saltes med? Så dur det kun til at kastes ud og trædes ned af mennesker. 14 I er verdens lys; en by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. 15 Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men på en lysestage; så skinner det for alle dem, som er i huset. 16 Således skal jeres lys skinne for menneskene, for at de må se jeres gode gerninger og prise jeres Fader, som er i Himlene. 17 Tro ikke, at jeg er kommen for at ned bryde loven eller profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme 18 Thi sandelig siger jeg Eder: før himmelen og jorden forgår, skal end ikke det mindste bogstav eller en tøddel af loven forgå før det er sket alt sammen. 19 Derfor: Den, der bryder et af de mindste blandt disse bud og lærer menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriget; men den, der holder dem og lærer andre dem, han skal kaldes stor i Himmeriget. 20 Thi jeg siger jer: Hvis jeres retfærdighed ikke overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. 21 I har hørt, at der er sagt til de gamle: »Du må ikke slå ihjel, og den, som slår ihjel, er skyldig for domstolen«. 22 Men jeg siger jer, at enhver, som bliver vred på sin broder er skyldig for domstolen; og den, som siger til sin broder: »Raka«! er skyldig for det store råd; og den, som siger: »Du dåre«! er skyldig til Helvedes' ild. 23 Derfor, når du bringer din gave til alteret og dér kommer i hu, at din broder har noget imod dig, 24 så lad din gave blive dér ved alteret, og gå først hen og forlig dig med din broder, og kom så og bring din gave! 25 Skynd dig at søge forlig med din modpart, mens du er med ham på vejen, for at din modpart ikke skal overgive dig til dommeren og dommeren til retstjeneren og du blive kastet i fængsel. 26 Sandelig siger jeg dig: du skal ingenlunde slippe ud derfra, før du har betalt den sidste øre«. 27 I har hørt, at der er sagt: »Du må ikke bedrive hor«. 28 Men jeg siger jer, at enhver, som ser på en andens hustru, så han begærer hende, har allerede bedrevet hor med hende i sit hjerte. 29 Men hvis dit højre øje forarger dig, så riv det ud og kast det fra dig; thi det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kastes i Helvede. 30 Og hvis din højre hånd forarger dig, så hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig at miste et af dine lemmer, end at hele dit legeme kommer i Helvede. 31 Der er sagt: »Den, som skiller sig fra sin hustru, skal give hende et skilsmissebrev.« 32 Men jeg siger jer, at enhver, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, han bliver årsag til, at der bedrives hor med hende; og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, han bedriver hor. 33 I har endvidere hørt, at der er sagt til de gamle: »Du må ikke sværge falsk, men du skal holde, hvad du har svoret Herren.« 34 Men jeg siger jer, at I må aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds trone, 35 eller ved jorden, thi den er hans fodskammel, eller ved Jerusalem, thi det er den store Konges by. 36 Du må heller ikke sværge ved dit hoved, thi du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort. 37 Men jeres tale skal være ja, ja! nej, nej! hvad der går ud over det, er af det onde. 38 I har hørt, at der er sagt: »Øje for øje, og tand for tand.« 39 Men jeg siger jer, at I må ikke sætte jer mod den, der tilføj er jer ondt, men hvis nogen giver dig et slag på den højre kind, så vend også den anden til. 40 Og hvis nogen vil stævne dig for retten og tage din kjortel, så lad ham også få kappen! 41 Og hvis nogen tvinger dig til at følge ham én mil på vej, så gå to mil med ham! 42 Giv den, som beder dig, og vend dig ikke bort fra den, som vil låne af dig. 43 I har hørt, at der er sagt: »Du skal elske din næste og hade din fjende.« 44 Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender velsign dem, som forbander jer, gør godt imod dem, der hader jer og bed for dem, som forfølger jer, 45 så I må vorde jeres himmelske Faders børn; thi han lader sin sol stå op både over onde og gode og lader det regne både over retfærdige og uretfærdige. 46 Thi hvis I elsker dem, der elsker jer, hvad løn får I så? Gør ikke også tolderne det samme? 47 Og hvis I kun hilser på jeres brødre, hvad særligt gør I så? Gør ikke også hedningerne det samme? 48 Så vær da I fuldkomne, som jeres himmelske Fader er fuldkommen. |