Mattæusevangeliet 8 1 Da han kom ned fra bjergene, fulgte store folkeskarer ham. 2 Og se, en spedalsk kom, kastede sig ned for ham og sagde: »Herre! hvis du vil, kan du rense mig.« 3 Og han rakte sin hånd ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil; bliv ren!« Da blev han straks renset for sin spedalskhed. 4 Og Jesus siger til ham: »Se til, at du ikke siger det til nogen, men gå hen og lad dig syne af præsten, og bring den offergave, Moses har påbudt, til vidnesbyrd for folk.« 5 Da han var kommen til Kapernaum, kom en høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde: 6 »Herre! min tjener ligger lam derhjemme og lider forfærdeligt.« 7 Jesus siger til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.« 8 Men høvedsmanden svarede og sagde: »Herre! jeg er for ringe til, at du skal gå ind under mit tag; men sig kun et ord, så bliver min tjener rask. 9 Jeg er jo selv en mand, som står under kommando og har soldater under mig; og siger jeg til den ene: »Gå!« så går han; og til den anden: »Kom!« så kommer han; og til min tjener: »Gør dette!« så gør han det.« 10 Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg Eder: så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. 11 Og jeg siger Eder: mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget. 12 Men Rigets' egne børn skal kastes ud i mørket udenfor; dér skal der være gråd og tænderskæren.« 13 Og Jesus sagde til høvedsmanden: »Gå kun, det skal ske dig, som du troede!« Og tjeneren blev rask i samme stund. 14 Derefter kom Jesus ind i Peters hus og så, at hans svigermoder lå til sengs med feber. 15 Da rørte han ved hendes hånd, og feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op. 16 Da det var blevet aften, førte de mange besatte til ham; og han uddrev ånderne ved sit ord og helbredte alle lidende, 17 for at det skulle gå i opfyldelse, som er talt ved profeten Esajas, der siger: »Han tog vore svagheder og bar vore sygdomme.« 18 Da Jesus så en folkeskare omkring sig, bød han, at man skulle sætte over til den anden bred. 19 Så kom der en skriftklog og sagde til ham: »Mester! jeg vil følge dig, hvor du end går hen.« 20 Da siger Jesus til ham: »Ræve har huler og himmelens fugle reder; men Menneskesønnen har ikke det sted, hvor han kan lægge sit hoved til hvile.« 21 Og en anden af hans disciple sagde til ham: »Herre! giv mig først lov til at gå hen og begrave min fader.« 22 Men Jesus siger til ham: »Følg du mig, og lad de døde begrave deres døde!« 23 Da han nu gik i båden, fulgte hans disciple ham. 24 Og se, det blev et voldsomt uvejr ude på søen, så båden skjultes af bølgerne; men han sov. 25 Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: »Herre, frels os! vi går under.« 26 Da siger han til dem: »Hvorfor er I bange, I lidettroende?« Så rejste han sig og truede ad storm og sø, og det blev helt blikstille. 27 Men folk undrede sig og sagde: »Hvem er dog han, siden både storm og sø lyder ham?« 28 Da han var kommen over til den anden bred, til gadarenernes egn, kom to besatte ham i møde; de kom ud fra gravhulerne dér og var meget farlige, så ingen kunne komme forbi ad den vej. 29 Og se, de gav sig til at råbe og sagde: »Lad os i fred, du Guds Søn! Er du kommen her for at pine os før tiden?« 30 Nu gik der et godt stykke fra dem en stor flok svin på græs. 31 Og de onde ånder bad ham og sagde: »Hvis du uddriver os, så send os i svine flokken.« 32 Og han sagde til dem: »Gå!« Så fo'r de ud og fo'r i svinene; og se, hele flokken styrtede sig ud over brinken ned i søen og omkom i bølgerne. 33 Men svinehyrderne flygtede og kom ind til byen og fortalte det hele, også det om de besatte. 34 Og se, hele byen gik ud for at møde Jesus; og da de så ham, bad de ham gå bort fra deres enemærker. |