Romerbrevet 10 1 Brødre! Jeg ønsker af hjertet og beder til Gud for dem, at de må blive frelst. 2 Thi jeg giver dem det vidnesbyrd, at de er nidkære for Gud, men uden forståelse. 3 De forstår nemlig ikke retfærdigheden fra Gud, men søger at opstille deres egen retfærdighed og har derfor ikke bøjet sig under retfærdigheden fra Gud. 4 Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver, som tror. 5 Moses skriver jo om den retfærdighed, som loven kræver, at det menneske, der øver den, skal leve ved den. 6 Men retfærdigheden af tro taler således: »Sig ikke i dit hjerte: »hvem vil stige op til Himmelen (nemlig for at hente Kristus ned)?« 7 eller: »hvem vil stige ned i afgrunden« (nemlig for at hente Kristus op fra de døde)? 8 Hvad siger den da? »Ordet er dig nær, i din mund og i dit hjerte (nemlig det troens ord, som vi prædiker).« 9 Thi når du med din mund bekender Jesus som Herre og i dit hjerte tror, at Gud opvakte ham fra de døde, skal du blive frelst. 10 Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. 11 Skriften siger jo: »Enhver, som tror på ham, skal ikke blive til skamme.« 12 Thi der er ingen forskel på jøde og græker; de har jo alle den samme Herre, rig nok for alle dem, der påkalder ham. 13 »Thi enhver, der påkalder Herrens navn, skal frelses.« 14 Hvorledes skulle de nu kunne påkalde ham, som de ikke er kommet til tro på? og hvorledes skulle de kunne tro på ham, som de ikke har hørt om? og hvorledes skulle de kunne høre, uden at der er nogen, som prædiker? 15 og hvorledes skulle nogen kunne prædike, hvis ingen sendes ud? som der står skrevet: »Hvor liflige er fodtrin af dem, som bringer glædesbud.« 16 Dog var det ikke alle, der adlød evangeliet; Esajas siger jo: »Herre! hvem troede det, han hørte af os?« 17 Så kommer da troen af det, som høres, og det, som høres, kommer i kraft af Kristi ord. 18 Men, spørger jeg: Har de da ikke hørt? Jo, de har; »deres røst er nået ud over den hele jord, deres tale til jorderigs ende.« 19 Men, spørger jeg: Har Israel ikke forstået? Først siger Moses: »Jeg vil vække jeres skinsyge mod et folk, der ikke er et folk, tirre jer mod et tåbeligt folk.« 20 Og Esajas går så vidt, at han siger: »Jeg blev fundet af dem, som ej søgte mig. Jeg gav mig til kende for dem, som ej spurgte efter mig.« 21 Men om Israel siger han: »Dagen lang rakte jeg hænderne ud mod et ulydigt og genstridigt folk.« |