Romerbrevet 13 1 Alle skal underordne sig de overordnede myndigheder. Al myndighed hidrører fra Gud, og de bestående myndigheder er indsat af Gud, 2 så at den, der stiller sig i modsætning til øvrigheden, dermed har gjort oprør imod Guds orden; de oprørske er selv ude om at blive dømt. 3 De styrende sidder der jo ikke for at skræmme mennesker fra at gøre det rette, men tværtimod for at forhindre det onde. Vil du nødigt leve i skræk for øvrigheden? Jamen så gør det rette, så har du dens påskønnelse, 4 for øvrigheden er Guds tjener, og som sådan vil den dit vel. Men handler du slet, da har du grund til frygt; øvrigheden bærer ikke sværd for ingenting, den står i Guds tjeneste som et strafferedskab for hans Vrede imod den, der handler slet. 5 Derfor er underordning en nødvendighed, ikke alene af hensyn til Guds Vrede, men også af samvittighedshensyn. 6 Det er da også det, I betaler skat for - de, der tager sig af den slags, gør det jo som Guds tjenere. 7 I skal yde alle og enhver det, de med rette kan forlange, nogle skat og andre told, nogle respekt og andre ære. 8 Ingen og intet må I skylde, men et skylder I altid: At elske hinanden. Elsker man sin næste, har man opfyldt Loven. 9 Alt dette med "du må ikke" - ikke bryde ægteskabet, ikke slå ihjel, ikke stjæle, ikke begære, og hvad det nu er for bud, det er altsammen sammenfattet i dette ene Ord: "Du skal elske din næste som dig selv!" 10 Kærligheden gør ikke sin næste fortræd. Indbegrebet af Loven og dens opfyldelse er: Kærlighed. 11 Alt dette, fordi I ved, at timen er inde. Allerede er det tid til at stå op af søvne, for nu er vor frelse nærmere end den var, da vi blev troende. 12 Natten skrider, dagen er nær. Nu vil vi ro lægge Mørkets gerninger bag os, nu vil vi iklæde os Lysets våben. 13 Dagklart, roligt og åbent vil vi leve, ikke omtågede af drik eller flydende rundt i løsagtighed, ikke blindt hadefulde eller fornærmede, tværtimod, 14 iklæd jer vor Herre Jesus Kristus, og gør ikke for meget ud af jer selv, så de slumrende behov vækkes. |