Romerbrevet 14 1 Den, som er skrøbelig i troen, skal I tage jer af uden at sætte jer til doms over hans meninger. 2 En er i troen overbevist om, at han kan spise hvad som helst, men den skrøbelige spiser kun grønsager. 3 Den, der spiser, må ikke se ned på den, der ikke spiser; og den, der ikke spiser, må ikke sætte sig til doms over den, der spiser; Gud har jo taget imod ham. 4 Hvem er så du, som dømmer en andens tjener? For sin egen herre står eller falder han; og han skal blive stående, thi Herren har magt til at holde ham oprejst. 5 En regner den ene dag for bedre end den anden, andre regner alle dage lige; enhver skal blot være fuldt forvisset i sit eget sind! 6 Den, der lægger vægt på bestemte dage, gør det for Herren. Og den, der spiser, gør det for Herren, thi han siger Gud tak; og den, der afholder sig fra at spise, gør det for Herren og siger Gud tak. 7 Thi ingen af os lever for sig selv, og ingen dør for sig selv; 8 thi når vi lever, lever vi for Herren, og når vi dør, dør vi for Herren; vi hører altså Herren til, hvad enten vi lever eller dør. 9 Derfor var det jo, Kristus døde og blev levende, for at han skulle blive Herre både over døde og levende. 10 Men du, hvorfor dømmer du din broder? eller du, hvorfor ser du ned på din broder? Alle skal vi jo dog engang fremstilles for Guds domstol. 11 Thi der står skrevet: »Så sandt jeg lever, siger Herren, for mig skal hvert knæ bøje sig, og hver tunge skal lovprise Gud.« 12 Altså skal hver af os aflægge regnskab for sig selv over for Gud. 13 Derfor lad os ikke mere fælde dom over hverandre, men fæld hellere den dom, at man ikke må vække anstød hos sin broder eller give ham anledning til fald. 14 Jeg ved og er i Herren Jesus vis på, at intet er urent i sig selv; kun hvis en holder noget for urent, er det urent for ham. 15 Thi voldes der din broder sorg ved din mad, da vandrer du ikke mere i kærlighed. Bliv ikke ved det, du spiser, til fordærv for den, som Kristus led døden for. 16 Lad da ikke det gode I har fået, blive til spot. 17 Thi Guds rige består ikke i, hvad man spiser og drikker, men i retfærdighed og fred og glæde i Helligånden. 18 Thi den, som heri tjener Kristus, er velbehagelig for Gud og består for menneskers dom. 19 Lad os altså stræbe efter det, der fører til fred og indbyrdes opbyggelse. 20 Nedbryd ikke Guds værk for madens skyld! Ganske vist er alting rent, men når en spiser, skønt han tager anstød deraf, bliver det ondt. 21 Det er rigtigt at afholde sig fra at spise kød, drikke vin, og hvad andet din broder tager anstød af. 22 Den troens overbevisning, du har, behold den hos dig selv for Gud! Salig er den, som ikke må dømme sig selv for det, han vælger. 23 Men den, som har betænkeligheder, når han spiser, han er domfældt, fordi han ikke handler ud af tro; alt det, som ikke udspringer af tro, er synd. |