Romerbrevet 4 1 Hvad skal vi så sige om vor kødelige stamfader Abraham? Hvad var det, han opnåede? 2 Ja - hvis det var Abrahams handlinger, der blev godskrevet ham, så har han ganske rigtigt noget at være stolt af - dog ikke over for Gud. 3 For hvad siger Skriften derom? "Abraham troede Gud, og det blev godskrevet ham." 4 Har man udført et arbejde, beregnes ens løn efter, hvad man har fortjent; den er ingen nådesbevisning. 5 Har man ingenting udrettet, men tror på den Gud, som frikender endog en, der står fjendtligt over for ham, så godskrives hans tro ham, 6 og sådan priser da også David det menneske saligt, som Gud godskriver troen, uanset hvad det menneske har gjort eller ikke har gjort: 7 Salige de, hvis overtrædelser er tilgivet, hvis synder er begravet, 8 salig den mand, hvis synd Herren ikke fører i regning. 9 Gælder denne saligprisning nu den omskårne, eller gælder den også den uomskårne? Vi gentager: "Troen blev godskrevet Abraham." 10 Hvordan var det med Abraham, dengang han fik troen godskrevet? Var han omskåret eller ikke? Abraham var dengang uomskåret. 11 Omskærelsen modtog han som et tegn, et segl under Il den kendelse, han havde fået gennem tro, dengang han endnu var uomskåren, og derved blev han stamfader til alle, der tror uden at være omskåret, alle, der får troen godskrevet. 12 Samtidig blev han stamfader til alle de omskårne, de, der ikke blot er omskårne, men som også vandrer i vor stamfader Abrahams fodspor, for han troede, før der var noget, der hed omskærelse. 13 Altså var det ikke ved lovopfyldelse, Abraham og hans efterkommere fik Guds løfte om at arve Verden. Det var, fordi Gud godskrev dem deres tro. 14 Hvis lovopfyldelse kan gøre mennesket til Guds arving, så er troen en tom skal, og Guds løfte er ophævet. 15 (Loven fører til Guds Vrede og Dommen; og hvor der r5 ikke er lov, er der ikke lovovertrædelse!) 16 Derfor: på grund af tro og dermed en nådesbevisning, for at Guds løfte kan stå urokkeligt fast for alle Abrahams efterkommere, ikke alene for dem, der lever på Moselovens grund, men også for dem, der hører til Abraham i Troen, han, som er stamfader til os alle, 17 som der står i Skriften: "Jeg har sat dig til Fader for mange folkeslag" - altså Fader i Guds øjne, den Guds, som Abraham troede på, han, som gør de døde levende og kalder det ikke-værende til væren. 18 Abraham troede imod håb med håb, at han ville blive mange folkeslags Fader ifølge det, Gud havde sagt: "Således skal dit afkom blive." 19 Uden at blive svag i troen så han sit allerede udlevede legeme - han var omkring hundrede år. Han vidste, at Saras moderliv var uddødt, 20 men om Guds løfter tvivlede han ikke i vantro, tværtimod, hans tro styrkede ham, han ærede Gud ved at være fuldkommen overbevist om, 21 at hvad Gud har lovet, magter hanogså at udføre. 22 Derfor blev hans tro godskrevet ham. 23 Dette blev nu ikke skrevet om Abraham, som om det angik ham alene. 24 Det angår også os, for så vidt som vi tror på den Gud, som oprejste vor Herre Jesus fra døden. 25 Han blev udleveret til døden for vore lovovertrædelser, og oprejst fra døden for at genindsætte os i vore tabte rettigheder. |