Romerbrevet 5 1 Det vil sige, at Gud har ladet Troen frikende os. Og så må vi forstå, at vi har fred med Gud igennem vor Herre Jesus Kristus. 2 Han har skaffet os adgang til den yndest, vi nyder hos Gud, og med stolthed kan vi henvise til vort håb om at få del i Guds herlighed. 3 Og ikke bare det - med stolthed kan vi også henvise til vore trængsler, da trængsler som bekendt skaber udholdenhed, 4 udholdenheden ubesejrethed, og ubesejretheden håb. 5 Og håbet bedrager ikke, for vi har fået Helligånden som gave, den har fyldt vore hjerter med kærlighed fra Gud. 6 For mens vi endnu var afmægtige, døde Kristus, ja, han var allerede død for os, mens vi var fjendtlige over for Gud. 7 Der skal overvindelse til for at dø for et lovlydigt menneske; måske kunne man få sig selv til at dø for et godt menneske. 8 Men Gud viser sin guddommelige kærlighed til os ved, at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. 9 Har Gud frikendt os ved Kristi blod for dette livs vedkommende, skulle han så ikke frelse os på Vredens Dag ved Kristus? 10 Har Gud forligt os med sig selv ved sin Søns død, dengang vi var hans fjender, skulle han så ikke frelse os ved hans Liv, nu, da vi er farligt med ham? 11 Det er altsammen for svagt sagt: Vi kan endda juble, fordi det var Gud selv, der gennem vor Herre Jesus Kristus skabte det forlig, som vi nu har fået. 12 Derfor - ligesom synden kom ind i Verden gennem ét enkelt menneske, og gennem synden døden, og døden således nåede ud til alle mennesker, fordi alle blev syndere synd var der selvfølgelig i Verden, 13 også før Loven blev givet, selvom synd ikke kan regnes for skyld, så længe der ikke er en lov at være skyldig overfor; 14 ikke desto mindre tiltrådte døden sit herredømme allerede med Adam og inden Moses, og udstrakte sit herredømme også til dem, hvis synd for så vidt ikke havde lighed med Adams overtrædelse. Og med Adam ser vi allerede omridsene aftegne sig af ham, der engang skulle komme. 15 Trods dette kan man ikke sige, at fald og benådning uden videre svarer til hinanden. Sandt er det: Et menneskes fald blev utallige menneskers død. Men helt anderledes overvældende er det, når Guds nåde strømmer ud til de utallige som en gave fra et eneste menneskes nåde - Jesus Kristus. 16 Og heller ikke står denne gave i ligefremt forhold til det første menneskes synd. Et menneske fik en dom. Følge: Dom over mennesket. Utallige retsbrud fandt benådning. Følge: Guds retskrav opfyldt. 17 Sandt er det: Et eneste menneske forbrød sig, og Døden besteg Tronen ved dette ene menneskes hjælp. Nuvel. Men tåler det sammenligning med, hvad der vil ske, når Livets Trone bestiges af alle dem, der har modtaget en overvældende nåde, modtaget frikendeIsens overvældende gave gennem én eneste: Jesus Kristus. 18 Altså: Som ét eneste menneskes lovbrud betød, at alle mennesker blev domfældt, således betyder et eneste menneskes retsudøvelse, at alle mennesker genindsættes i deres retsstilling. 19 Ligesom alle mennesker blev at betragte som syndere på grund af et eneste menneskes ulydighed, således bliver utallige mennesker at betragte som frikendte på grund af et eneste menneskes lydighed. 20 Loven kom ind, og lovbrud fulgte på lovbrud. Men nåden er vokset i vælde, mens synden greb om sig, og således vil det ske, 21 at som synden overtog herredømmet med døden ved sin side, således skal nåden gennem frikendelsen overtage herredømmet til Evigt Liv ved Jesus Kristus vor Herre. |