Romerbrevet 6 1 Hvad skal vi nu sige til det? Skal vi sige: Lad os så bare blive ved med at synde, for derved bliver nåden større og større? 2 Nej nej, selvfølgelig ikke. Vi er jo mennesker, der har unddraget os synden ved at dø; så kan vi dog umuligt leve under dens herredømme? 3 I er formentlig klar over, at det at være døbt til Kristus Jesus er at være døbt til hans død. 4 Da vi blev døbt til hans død, blev vi derfor også begravet sammen med ham. Og som Kristus blev oprejst fra døden af Faderens Majestæt, således skal også vi vandre ind i et liv, hvor alt er blevet nyt. 5 Er vi blevet indpodede i og ligedannede med hans død, skal vi også blive det med hans opstandelse. 6 Der er noget, vi ved: Vort gamle jeg blev korsfæstet sammen med Kristus, for at det af synden beherskede legeme kunne gå til grunde, og vi derefter være fri for at tjene synden; 7 er manden død, kan synden selvfølgelig ikke opretholde sit krav på ham. 8 Og er vi døde med Kristus, tror vi, at vi også skal leve med ham. 9 Vi mener jo, at når Kristus én gang er oprejst fra døden, dør han ikke mere - døden har for altid mistet herredømmet over ham. 10 Den død, han døde, døde han for synden én gang for alle. Det liv, han lever, lever han for Gud. 11 Og således skal også I regne jer for at være døde, altså fra synden, men levende for Gud i og med Kristus Jesus. 12 Altså er det synden nægtet at herske over jeres dødelige legeme, og I er ikke tvunget til at adlyde den. 13 Stil ikke jeres evner og kræfter til syndens rådighed som redskaber for det onde! Tværtimod - nu, da I er vendt levende tilbage fra døden, skal I stille jer til Guds rådighed som redskaber for det gode. 14 Synden kan ikke komme til at herske over jer, for I lever ikke under Lovens overhøjhed, men under Nådens. 15 Hvad så - skal vi synde videre, fordi vi hører til under Nådens overhøjhed og ikke under Lovens? Nej, selvfølgelig ikke. 16 En almindelig overvejelse vil vise, at den, man stiller sig til rådighed for som lydig slave, ham kommer man til slavisk at adlyde - enten som slave under synden, hvilket fører til død, eller som slave under den sande lydighed, hvilket fører til at leve ret. 17 Og lovet være Gud, at I tidligere slaver hos synden nu af hjertet underkaster jer den læreform, som I blev overgivet til; ja, lovet være Gud, 18 at I efter befrielsen fra synden gav jer i Guds viljes tjeneste. 19 Jeg bruger udtryk fra samfundslivet af hensyn til jeres begrænsede åndelige indsigt. Altså: Ligesom I engang stillede jeres evner og kræfter til rådighed for urenhedens og lovløshedens tjeneste, hvad der førte til lovløshed, således skal I nu stille jer til rådighed for Guds vilje. Det fører til helligelse. 20 Dengang I var slaver hos synden, var I til gengæld fri for Guds krav. 21 Hvad havde I ud af det, dengang? Noget, I nu ser på med afsky. Enden på den slags er død. 22 Men nu, da I er befriede fra slaveriet under synden, og i stedet er blevet Guds slaver, nu høster I helligelse, og helligelsens vej ender i Evigt Liv. 23 Synd lønner med død. Men Guds nåde skænker Evigt Liv i og med Jesus Kristus, vor Herre. |