Salmernes bog 137 1 Ved Babels floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu. 2 Vi hængte vore harper i landets pile. 3 Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore bødler bad os være glade: »syng os af Zions sange!« 4 hvor kan vi synge Herrens sange på fremmed grund? 5 Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre! 6 Min tunge hænge ved ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste glæde! 7 Herre, ihukom Edoms sønner for Jerusalems dag, at de råbte: »Nedbryd, nedbryd lige til grunden!« 8 Du Babels datter, du ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os! 9 Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod klippen! |