Salmernes bog 141 1 Herre, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min røst, når jeg råber til dig; 2 som røgoffer, gælde for dig min bøn, mine løftede hænder som aftenoffer! 3 Herre, sæt vagt ved min mund, vogt mine læbers dør! 4 Bøj ikke mit hjerte til ondt, til at gøre gudløs gerning sammen med udådsmænd; deres lækre mad vil jeg ikke smage. 5 Slår en retfærdig mig, så er det kærlighed; revser han mig, er det olie for hovedet, ej skal mit hoved vise det fra sig, end sætter jeg min bøn imod deres ondskab. 6 Ned ad klippens skrænter skal dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine ord er liflige. 7 Som når man pløjer jorden i furer, spredes vore ben ved dødsrigets gab. 8 Dog, mine øjne er rettet på dig, o Herre, herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit liv til pris! 9 Vogt mig for fælden, de stiller for mig, og udådsmændenes snarer; 10 lad de gudløse falde i egne gram, medens jeg går uskadt videre. |