Salmernes bog 28 1 Jeg råber til dig, o Herre, min klippe, vær ikke tavs imod mig, at jeg ej, når du tier, skal blive som de, der synker i graven. 2 Hør min tryglende røst, når jeg råber til dig, løfter hænderne op mod dit hellige tempel. 3 Riv mig ej bort med gudløse, udådsmænd, som har ondt i sinde mod næsten trods venlige ord. 4 Løn dem for deres idræt og onde gerninger; løn dem for deres hænders værk, gengæld dem efter fortjeneste! 5 Thi Herrens gerning ænser de ikke, ej heller hans hænders værk. Han nedbryde dem og opbygge dem ej! 6 lovet være Herren, thi han har hørt min tryglende røst; 7 min styrke, mit skjold er Herren, mit hjerte stoler på ham. Jeg fik hjælp, mit hjerte jubler, jeg takker ham med min sang. 8 Herren er værn for sit folk, sin salvedes tilflugt og frelse. 9 Frels dit folk og velsign din arv, røgt dem og bær dem til evig tid! |