Salmernes bog 57 2 Vær mig nådig, Gud, vær mig nådig, thi hos dig har min sjæl søgt ly; i dine vingers skygge søger jeg ly, til ulykken er drevet over. 3 Gud, den højeste, påkalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig; 4 han sender mig hjælp fra himlen og Frelser min sjæl fra dem, som vil mig til livs. Gud sender sin nåde og trofasthed. 5 Jeg må ligge midt iblandt løver, bo mellem folk, der spyr ild, hvis tænder er spyd og pile, hvis tunge er hvas som et sværd. 6 Løft dig, o Gud, over himlen, din herlighed være over al jorden! 7 Et net har de udspændt for mine skridt, deres egen fod skal hildes deri; en grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. - Sela. 8 Mit hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, 9 vågn op, min ære! Harpe og citer vågn op, jeg vil vække morgenrøden. 10 Jeg vil takke dig, herre, blandt folkeslag, prise dig blandt folkefærd; 11 thi din miskundhed når til himlen, din sandhed til skyerne. 12 Løft dig, o Gud, over himlen, din herlighed være over al jorden! |