Salmernes bog 61 2 Hør, o Gud, på mit råb og lyt til min bøn! 3 Fra jordens ende råber jeg til dig. Når mit hjerte vansmægter, løft mig da op på en klippe, 4 led mig, thi du er min tilflugt, et mægtigt tårn til værn imod fjenden. 5 Lad mig evigt bo som gæst i dit telt, finde tilflugt i dine vingers skjul! - Sela. 6 Ja du, o Gud, har hørt mine løfter, opfyldt deres ønsker, der frygter dit navn. 7 Til kongens dage lægger du dage, hans år skal være fra slægt til slægt. 8 Han skal trone evigt for Guds åsyn; send nåde og sandhed til at bevare ham! 9 Da vil jeg evigt love dit navn og således dag efter dag indfri mine løfter. |