Salmernes bog 62 2 Min sjæl er stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham; 3 ja, han er min klippe, min Frelse, mit værn, jeg skal ikke rokkes meget. 4 Hvor længe stormer i løs på en mand, - alle slår i ham ned som på en hældende væg, en faldende mur? 5 Ja, de oplægger råd om at styrte ham fra hans højhed. De Elsker løgn, velsigner med munden, men forbander i deres indre. - Sela. 6 Vær stille hos Gud alene, min sjæl, thi fra ham kommer mit håb; 7 ja, han er min klippe, min Frelse, mit værn, jeg skal ikke rokkes. 8 Hos Gud er min hjælp og min ære, min stærke klippe, min tilflugt har jeg i Gud; 9 stol på ham, al folkets forsamling, udøs for ham eders hjerte, Gud er vor tilflugt. - Sela. 10 Kun tomhed er mennesker, mænd en løgn, på vægtskålen vipper de op, de er tomhed til hobe. 11 Forlad eder ikke på vold, lad jer ikke blænde af ran; om rigdommen vokser, agt ikke derpå! 12 Een gang talede Gud, to gange hørte jeg det: at magten er Guds, 13 og miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans gerning. |