Salmernes bog 63 2 Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min sjæl, efter dig længes mit kød i et tørt, vansmægtende,vandløst land 3 (således var det, jeg så dig i helligdommen) for at skue din vælde og ære; 4 thi din nåde er bedre end liv, mine læber skal synge din pris. 5 Da vil jeg love dig hele mit liv, opløfte hænderne i dit navn, 6 som med fede retter mættes min sjæl, med jublende læber priser min mund dig, 7 når jeg kommer dig i hu på mit leje, i nattevagterne tænker på dig; 8 thi du er blevet min hjælp, og jeg jubler i dine vingers skygge. 9 Dig klynger min sjæl sig til, din højre holder mig fast. 10 Forgæves står de mig efter livet, i jordens dyb skal de synke, 11 gives i sværdets vold og vorde sjakalers bytte. 12 Men kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi løgnernes mund skal lukkes. |