1931                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Salmernes bog 85

2 Du var nådig, herre, imod dit land du vendte Jakobs skæbne, 3 tog skylden bort fra dit folk og skjulte al deres synd. Sela. 4 Du lod al din vrede fare, tvang din glødende harme. 5 Vend tilbage, vor Frelses Gud, hør op med din uvilje mod os! 6 Vil du vredes på os for evigt, holde fast ved din harme fra slægt til slægt? 7 Vil du ikke skænke os liv på ny, så dit folk kan glæde sig i dig! 8 Lad os skue din miskundhed, herre, din Frelse give du os! 9 Jeg vil høre, hvad Gud Herren taler! Visselig taler han fred til sit folk og til sine fromme og til dem, der vender deres hjerte til ham; 10 ja, nær er hans frelse for dem, som frygter ham, snart skal herlighed bo i vort land; 11 miskundhed og sandhed mødes, retfærd og fred skal kysse hinanden; 12 af jorden spirer sandhed frem, fra himlen skuer retfærd ned. 13 Derhos giver Herren lykke, sin afgrøde giver vort land; 14 retfærd vandrer foran ham og følger også hans fjed.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV