Salmernes bog 86 1 En Bøn af David. Herre! bøje dit øre, bønhør mig, thi jeg er elendig og fattig. 2 Bevar min Sjæl; thi jeg er hellig; frels din Tjener, du min Gud! ham; forlader sig paa dig. 3 Herre! vær mig naadig; thi til dig raaber jeg den ganske Dag. 4 Glæd din Tjeners Sjæl; thi til dig, Herre, opløfter jeg min Sjæl. 5 Thi du Herre! er god og rund til at forlade og rig paa Miskundhed imod alle, som paakalcte dig. 6 Herre! vend dit øre til Min Bøn Og giv Agt paa Min ydmyge Begæringel s Røst. 7 Paa min Nøds Dag vil jeg paakalde dig; thi du bønhører mig. 8 Der er inæn som du iblandt Guder, Herre! og der er intet som dine Gerninger. 9 Alle Hedninger, som du har skabt, skulle komme og tilbede for dit Ansigt, Herre! og de skulle ære dit Navn. 10 Thi du er stor, og du gør underfulde Ting, du alene er Gud. 11 Lær mig, Herre! din Vej, jeg vil vandre i din Sandhed, vend mit Hjerte imod dette ene, at frygte 12 dit Navn. Jeg vil takke dig, Herre min Gud! af mit ganske Hjerte og ære dit Navn evindelig. 13 Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl fra det dybe Dødsrige. 14 Gud! de hovmodige staa op imod mig, og Voldsmænds Hob søger efter mit Liv, og de have ikke sat dig for deres Øjne. 15 Men du, Herre! er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed. 16 Vend dit Ansigt til mig og vær mig naadig! giv din Tjener din Styrke og frels din Tjenestekvindes Søn! 17 Gør et Tegn for mig til det gode, at de, som hade mig, maa se det og beskæmmes; thi du, Herre! har hjulpet mig og trøstet mig. |