Zakarias bog 4 1 Engelen, som talte med mig, vakte mig så atter, som man vækker et menneske af hans søvn, 2 og spurgte mig: »hvad skuer du?« Jeg svarede: »Jeg, skuer, og se, der er en lysestage, helt og holdent af guld, og et oliekar ovenpå og syv lamper og syv rør til lamperne, 3 desuden to olietræer ved siden af den, et til højre, et andet tilvenstre for oliekarret.« 4 Og jeg spurgte engelen, som talte med mig: »Hvad betyder disse ting, herre?« 5 Han svarede: »ved du ikke, hvad de betyder?« jeg sagde: »Nej. Herre!« 6 Da svarede han og sagde til mig: Dette er Herrens ord til Zerubbabel: Ikke ved magt og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskares Herre. 7 Hvem er du, du store bjerg? For Zerubbabel skal du blive slette! Han skal hente topstenen, medens der råbes: »Nåde, nåde være med den!« 8 Og Herrens ord kom til mig således: 9 Zerubbabels hænder har lagt grunden til dette hus, hans hænder skal også fuldende det; og du skal kende, at Hærskares Herre har sendt mig til eder. 10 Thi den, der lod hånt om de ringe begyndelsers dag, skal glæde sig, når han ser blystenen i Zerubbabels hånd. Hine syv er Herrens øjne, som søger ud over hele jorden. 11 Derpå spurgte jeg ham:»hvad betyder de to olietræer der til højre og venstre for lysestagen?« 12 Og videre spurgte jeg: »hvad betyder de to oliegrene ved siden af de to guldrør, som leder den gyldne olie ned derfra?« 13 Han svarede: »ved du ikke, hvad de betyder?« Jeg sagde: »nej, Herre!« 14 Så sagde han: »Det er de to med olie salvede, som står for al jordens Herre.« |