Zakarias bog 8 1 Hærskares Herres ord kom således: 2 Så siger Hærskares Herre: Jeg er fuld af nidkærhed for Zion, ja i stor vrede er jeg nidkær for det. 3 Så siger Herren: Jeg vender tilbage til Zion og fæster bo i Jerusalem; Jerusalem skal kaldes den trofaste by, og Hærskares Herres bjerg det hellige bjerg. 4 Så siger Hærskares Herre: Atter skal gamle mænd og kvinder sidde på Jerusalems torve, alle med stav i hånd for deres ældes skyld, 5 og byens torve skal vrimle af legende drenge og piger. 6 Så siger Hærskares Herre: Fordi det i disse dage synes det tiloversblevne af dette folk umuligt, skulle det så også synes mig umuligt, lyder det fra Hærskares Herre. 7 Så siger Hærskares Herre: Se, jeg Frelser mit folk fra østerleden og vesterleden 8 og fører dem hjem, og de skal bo i Jerusalem og være mit folk, og jeg vil være deres Gud i trofasthed og retfærd. 9 Så siger Hærskares Herre: Fat mod, I, som i denne tid hører disse ord af profeternes mund, fra den dag grunden lagdes til Hærskares Herres hus, helligdommen, som skulle bygges. 10 Thi før disse dage gav hverken menneskers eller kvægs arbejde udbytte; de, som drog ud og ind, havde ikke fred for fjenden, og jeg slap alle mennesker løs påhverandre. 11 Men nu er jeg ikke mod det tiloversblevne af dette folk som i fordums dage, lyder det fra Hærskares Herre; 12 jeg udsår fred, vinstokken skal give sin frugt, jorden sin afgrøde og himmelen sin dug, og jeg giver det tiloversblevne af dette folk det alt sammen i eje. 13 Og som i, både Judas og Israels hus, har været et forbandelsens tegn blandt folkene, således skal I, når jeg har frelst eder,blive et velsignelsens. Frygt ikke, fat mod! 14 Thi så siger Hærskares Herre: Som jeg, da eders fædre vakte min vrede, satte mig for at handle ilde med eder og ikke angrede det, siger Hærskares Herre, 15 således har jeg nu i disse dage omvendt sat mig for at gøre vel mod Jerusalem og Judas hus. Frygt ikke! 16 Men hvad i skal gøre, er dette; tal sandhed hver med sin næste, fæld i eders porte domme, der hvier på sandhed og fører til fred, 17 tænk ikke i eders hjerter ondt mod hverandre og elsk ikke falske eder! Thi alt sligt hader jeg, lyder det fra Herren. 18 Og Hærskares Herres ord kom til mig således: 19 Så siger Hærskares Herre: Fasten i den fjerde, femte, syvende og tiende måned skal blive Judas hus til fryd og glæde og gode højtidsdage. Elsk sandhed og fred! 20 Så siger Hærskares Herre: Endnu skal det ske, at folkeslag og mange byers indbyggere skal komme, 21 og den ene bys indbyggere skal gå til den andens og sige: »Lad os vandre hen og bede Herren om nåde og søge Hærskares Herre; også jeg vil med.« 22 og mange folkeslag og talrige folk skal komme og søge Hærskares Herre i Jerusalem for at bede Herren om nåde. 23 Så siger Hærskares Herre: I hine dage skal ti mænd af alle folks tungemål gribe fat i en jødes kappeflig og sige: »Vi vil gå med eder; thi vi har hørt, at Gud er med eder.« |