1931                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Første Krønikebog 20

1 Næste år, ved den tid kongerne drager i krig, førte Joab krigshæren ud og hærgede ammoniternes land; derpå drog han hen og belejrede Rabba. David blev derimod selv i Jerusalem. Og Joab indtog Rabba og ødelagde det. 2 Da tog David kronen af milkoms hoved, og han fandt, at den var af guld og vejede en talent; der var en ædelsten på den, og den blev sat på Davids hoved. Et vældigt bytte fra byen førte han med sig, 3 og indbyggerne slæbte han bort og satte dem til savene, jernhakkerne og økserne. Således gjorde han ved alle ammonifemes byer. Derpå vendte David og hele hæren tilbage til Jerusalem. 4 Siden hen kom det atter til kamp med filisterne i Gezer. Husjatiten Sibbekaj nedhuggede da Sippaj, som var af rafaslægten, og de blev underkuet. 5 atter kom det til kamp med Filisterne. Elhanan, Ja'irs søn, nedhuggede da Lami, Gatiten Goliats broder, hvis spydstage var som en væverbom. 6 Atter kom det til kamp i Gat. Da var der en kæmpe stor mand med seks fingre på hver hånd og seks tæer på hver fod, i alt fire og tyve; han var også af rafaslægten. 7 Han hånede Israel, og derfor huggede Jonatan, en søn af Davids broder Sjim'a, ham ned. 8 Disse var af rafaslægten i Gat; de faldt for Davids og hans mænds hånd.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV