1948                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Andet korinterbrev 10

1 Jeg selv, Paulus, der jo er så spagfærdig, når jeg står ansigt til ansigt med jer, men så kry over for jer, når jeg er langt borte, formaner jer ved Kristi sagtmodighed og mildhed. 2 Og det er min bøn, at jeg, når jeg nu kommer til jer, må kunne undgå »at træde modigt op« med den tillid, hvormed jeg har i sinde dristigt at gå frem mod visse folk, der mener, at vi »lever på verdslig vis.« 3 Thi om vi end færdes i verden, fører vi dog ikke strid på verdslig vis. 4 Vore stridsvåben er nemlig ikke verdslige, men mægtige for Gud, så de kan nedbryde fæstningsværker. Med dem nedbryder vi tankebygninger 5 og alt hovmod, der rejser sig imod erkendelsen af Gud, og tager enhver mennesketanke til fange ind under lydighed mod Kristus. 6 Og vi er rede til at straffe enhver ulydighed, når lydigheden hos jer først har sejret. 7 Se dog, hvad der ligger lige for! Hvis nogen er vis på, at han hører Kristus til, så lad ham slutte fra sig selv, at som han hører Kristus til, gør vi det også. 8 Ja, selv om jeg ville rose mig endnu mere af den myndighed, som Herren har givet os til at opbygge jer og ikke til at bryde ned, så vil jeg ikke blive til skamme, 9 så det kom til at se ud, som om jeg med mine breve blot ville skræmme jer. 10 »Hans breve«, siger man jo, »er myndige og strenge, men hans personlige optræden er svag, og hans tale er ikke værd at regne med.« 11 Den, der taler således, skal dog betænke, at som vi er i ord, i vore breve, når vi er fraværende, således er vi også i handling, når vi er nærværende. 12 Thi vi drister os ikke til at regne os med til eller sammenligne os med visse folk, der anbefaler sig selv, men viser deres uforstandighed ved at måle sig med sig selv og sammenligne sig med sig selv. 13 Vi derimod vil ikke rose os ud over alle grænser, men kun inden for den grænse, som er givet i den virkekreds, Gud tilmålte os, nemlig at nå også til jer. 14 Thi vi strækker os ikke ud over vor grænse, som om I lå uden for vor virkekreds; vi var jo de første, der kom så langt som til jer med Kristi evangelium. 15 Vi roser os ikke ud over alle grænser af andres slid, men vi har det håb, at når jeres tro vokser, vil vi få vor virkekreds udvidet, så vi kan komme langt videre 16 og forkynde evangeliet i landene hinsides jer. Vi vil ikke inden for en andens virkekreds rose os af det, der allerede er udrettet. 17 Men »den, der roser sig, skal rose sig i Herren!« 18 Thi ikke den, der anbefaler sig selv, står prøve, men den, som Herren anbefaler.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - KJV

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV