1931                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Anden Krønikebog 7

1 Da Salomo havde endt sin bøn, for ild ned fra himmelen og fortærede brændofferet og slagtofrene, og Herrens herlighed fyldte templet, 2 og præsterne kunne ikke gå ind i Herrens hus, fordi Herrens herlighed fyldte det. 3 Og da alle israeliterne så ilden og Herrens herlighed fare ned over templet, kastede de sig på knæ på stenbroen med ansigtet mod jorden og filbad og lovede Herren med ordene »thi han er god, og hans miskundhed varer evindelig!« 4 Kongen ofrede nu sammen med alt folket slagtofre for heerrens åsyn. 5 Til slagtofferet tog kong Salomo 22.000 stykker hornkvæg og 120.000 stykker småkvæg. Således indviede kongen og alt folket Guds hus. 6 Og præsterne stod på deres pladser, og leviterne stød med Herrens musikinstrumenter, som kong David havde ladet lave, for at love Herren med Davids lovsangs ord »thi hans miskundhed varer evindelig!« Og præsterne stod lige over for dem og blæste i trompeter, og hele Israel stod op: 7 Og Salomo helligede den mellemste del af forgården foran Herrens hus, thi der måtte han ofre brændofrene og fedtstykkerne af takofrene, da kobberalteret, som Salomo havde ladet lave, ikke kunne rumme brændofferet, afgrødeoffret og fedtstykkerne. 8 Samtidig fejrede Salomo i syv dage højtiden sammen med hele Israel, en vældig forsamling lige fra egnen ved hamat og til Ægyptens bæk. 9 Ottendedagen holdt man festlig samling, thi de fejrede alterets indvielse i syv dage og højtiden i syv. 10 Og på den tre og tyvende dag i den syvende måned lod han folket gå hver til sit, glade og vel til mode over den godhed, Herren havde vist sin tjenet David og Salomo og sit folk Israel. 11 Salomo var nu færdig med at opføre Herrens hus og kongens palads; og alt, hvad Salomo havde sat sig for at udføre ved Herrens hus og sit palads, havde han lykkeligt ført igennem. 12 Da lod Herren sig til syne for Salomo om natten og sagde til ham: »Jeg har hørt din bøn og udvalgt mig dette sted til offersted. 13 Dersom jeg tillukker himmelen, så regnen udebliver, eller jeg opbyder græshopperne til at æde landet op, eller jeg sender pest i mit folk, 14 og mit folk, som mit navn nævnes over, da ydmyger sig, beder og søger mit åsyn og vender om fra deres onde veje, så vil jeg høre det i himmelen og tilgive deres synd og læge deres land, 15 nu skal mine øjne være åbne og mine ører lytte til bønnen, der bedes på dette sted. 16 Og nu har jeg udvalgt og billiget dette hus, for at mit navn kan bo der til evig tid, og mine øjne og mit hjerte skal være der alle dage. 17 Hvis du nu vandrer for mit åsyn som din fader David, så du gør alt, hvad.jeg har pålagt dig, og, holder mine anordninger og lovbud, 18 så vil jeg opretholde din kongetrone, som jeg tilsagde din fader David, da jeg sagde: en efterfølger skal aldrig fattes dig til at herske over Israel. 19 Men hvis I vender eder bort og forlader mine anordninger og bud, som jeg har forelagt eder, og går hen og dyrker fremmede guder og tilbeder dem, 20 så vil jeg rykke eder op fra mit land, som jeg gav eder; og dette hus, som jeg har belliget for mit navn, vil jeg forkaste fra mit åsyn og gøre det til spot og spe blandt alle folk, 21 og dette hus, som var så ophøjet, over det skal enhver, som kommer der forbi, blive slået af rædsel. Og når man siger: hvorfor har Herren handlet således mod dette land og dette hus? 22 Skal der svares: fordi de forlod Herren, deres fædres Gud, som førte dem ud af Ægypten, og holdt sig til andre guder, tilbad og dyrkede dem; derfor har Herren bragt al denne elendighed over dem!«
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV