Anden Mosebog 11 1 Derpå sagde Herren til Moses: »Een plage endnu vil jeg lade komme over Farao og ægypterne, og efter den skal han lade eder rejse herfra; ja, når han lader eder rejse med alt, hvad I har, skal han endog drive eder herfra! 2 Sig nu til folket, at hver mand skal bede sin nabo, og hver kvinde sin naboerske om sølv og guld smykker!« 3 Og Herren stemteægypterne gunstigt imod folket, og desuden var den mand Moses højt anset i Ægypten både hos Faraos tjenere og hos folket. 4 Moses sagde: »Så siger Herren: ved midnatstid vil jeg drage igennem Ægypten, 5 og så skal alle førstefødte i Ægypten dø, lige fra den førstefødte hos Farao, der skal arve hans trone, til den førstefødte hos trælkvinden, der arbejder ved håndkværnen, og alt det førstefødte af kvæget. 6 Da skal der i hele Ægypten lyde et klageskrig så stort, at dets lige aldrig har været hørt og aldrig mere skal høres. 7 Men end ikke en hund skal bjæffe ad nogen af israeliterne, hverken ad folk eller fæ for at du kan kende, at Herren gør skel mellem ægypterne og Israel. 8 Da skal alle dine tjenere der komme ned til mig og kaste sig til jorden for mig og sige: drag dog bort med alt det folk, der følger dig! Og så vil jeg drage bort!« Og han gik ud fra Farao med fnysende vrede. 9 Men Herren sagde til Moses: »Farao skal ikke høre på eder, for at mine undergerninger kan blive talrige i Ægypten.« 10 Og Moses og Aron gjorde alle disse undergerninger i Faraos påsyn, men Herren forhærdede Faraos hjerte, så han ikke lod israeliterne drage ud af sit land. |