Andet Peters brev 1 1 Simeon Peter, Jesu Kristi tjener og apostel, sender hilsen til dem, der ved vor Guds og frelsers Jesu Kristi retfærdighed har fået den samme dyrebare tro som vi. 2 Nåde og fred blive eder stadig rigere til del, idet I lærer Gud og vor Herre Jesus at kende. 3 Alt, hvad der tjener til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige magt skænket os gennem kundskab om ham, som kaldte os ved sin herlighed og guddomskraft, 4 og derved har han også skænket os sine dyrebare og største forjættelser, for at I ved dem skal undfly fordærvelsen i verden, som skyldes det onde begær, og få del i guddommelig natur. 5 Sæt netop derfor al iver ind på i jeres tro at vise dyd, i dyden indsigt, 6 i indsigten afholdenhed, i afholdenheden udholdenhed, i udholdenheden gudsfrygt, 7 i gudsfrygten broderkærlighed og i broderkærligheden kærlighed til alle. 8 Thi når dette findes hos jer og stadig tager til, så tillader det jer ikke at være uvirksomme eller ufrugtbare i erkendelsen af vor Herre Jesus Kristus. 9 Og den, der mangler dette, er i sin kortsynethed blind og har glemt, at han er blevet renset fra sine tidligere synder. 10 Derfor, brødre, skal I så meget mere stræbe efter at gøre jeres kaldelse og udvælgelse urokkelig; thi når I gør det, vil I aldrig snuble; 11 for så skal der i rigt mål gives jer adgang til vor Herres og frelsers Jesu Kristi evige rige. 12 Derfor vil jeg altid minde jer om dette, skønt I allerede kender det og er grundfæstede i den sandhed, som er kommet til jer. 13 Og jeg holder det for ret at vække jer ved mine påmindelser, så længe jeg er her i mit legemes telt, 14 fordi jeg ved, at mit telt snart skal lægges bort, som vor Herre Jesus Kristus jo har givet mig til kende. 15 Jeg vil også bestræbe mig for, at I til enhver tid efter min bortgang skal kunne drage jer dette til minde. 16 Thi da vi kundgjorde jer vor Herres Jesu Kristi kraft og hans komme, var det ikke kløgtigt opdigtede fabler, vi fulgte, men vi havde selv været øjenvidner til hans guddomsherlighed. 17 Thi han fik ære og herlighed af Gud Fader, da denne røst lød til ham fra den majestætiske herlighed: »Denne er min Søn, den elskede; i ham har jeg velbehag. 18 Denne røst hørte vi lyde fra Himmelen, da vi var med ham på det hellige bjerg. 19 Og nu står det profetiske ord så meget fastere for os; det gør I vel i at agte på som på et lys, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen gryr og morgenstjernen oprinder i jeres hjerter. 20 Og dette skal I først og fremmest vide, at ingen profeti i skriften lader sig tyde egenmægtigt. 21 Thi aldrig er nogen profeti fremgået af et menneskes vilje, men drevne af Helligånden udtalte mennesker, hvad de fik fra Gud. |