1931                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Anden Samuelsbog 10

1 Nogen tid efter døde ammomiternes konge, og hans søn Hanun blev konge i hans sted. 2 Da tænkte David: »Jeg vil vise Hanun, Nahasj's søn, venlighed, ligesom hans fader viste mig venlighed.« Og David sendte folk for at vise ham deltagelse i anledning af hans faders død. Men da Davids mænd kom til ammoniternes land. 3 Sagde ammoniternes høvdinger til deres herre Hanun: »Tror du virkelig, det er for at hædre din fader, at David sender bud og viser dig deltagelse? Mon ikke det er for at udforske og udspejde byen og ødelægge den, at David sender sine folk til dig?« 4 Da tog Hanun Davids folk og lod det halve af deres skæg afrage og halvdelen af deres klæder skære af til sædet, og derpå lod han dem gå. 5 Da David fik efterretning herom, sendte han dem et bud i møde, thi mændene var blevet grovelig forhånet; og kongen lod sige: »Bliv i Jeriko, til eders skæg er vokset ud!« 6 Men da ammoniterne så, at de havde lagt sig for had hos David, sendte de bud og lejede aramæerne fra Bef-Rehob og Zoba, 20000 mand fodfolk, kongen af Ma'aka med 1000 Mand og folkene fra Tob, 12000 mand. 7 Da David hørte det, sendte han Joab af sted med hele hæren og kærnetropperne. 8 Ammoniterne rykkede så ud og stillede sig op til kamp lige uden for porten, medens aramæerne fra Zoba og Rehob og mændene fra Tob og Ma'aka stod for sig selv på åben mark. 9 Da Joa så, at angreb truede ham både forfra og bagfra, gjorde han et udvalg blandt alt Israels udsøgte mandskab og tog stilling over for aramæerne, 10 medens han overlod resten af mandskabet til sin broder Abisjaj, som tog stilling over for ammoniterne. 11 Og han sagde: »Hvis aramæerne bliver mig for stærke, skal du ile mig til hjælp; men bliver ammoniterne dig for stærke, skal jeg komme og hjælpe dig. 12 Tag mod til dig og lad os tappert værge vort folk og vor Guds byer - så får Herren gøre, hvad ham tykkes godt!« 13 Derpå rykkede Joab frem med sine folk til kamp mod aramæerne, og de flygtede for ham. 14 Og da ammoniterne så, at aramæerne tog flugten, flygtede de for Abisjaj og trak sig ind i byen. Derpå vendte Joab tilbage fra kampen med ammoniterne og kom til Jerusalem. 15 Men da aramæerne så, at de var slået af Israel, samlede de sig, 16 og hadad'ezer sendte bud og lod aramæerne hinsides floden rykke ud, og de kom til Helam med Sjobak, Hadad'ezers hærfører, i spidsen. 17 Da David fik efterretning herom, samlede han hele Israel, satte over Jordan og kom til Helam, hvor aramæerne stillede sig op til kamp mod David og angreb ham. 18 Men aramæerne flygtede for Israel, og David nedhuggede 700 stridsheste og 40000 Mand af Aram; også deres hærfører Sjobak slog han ihjel der. 19 Da alle hadad'ezers lydkonger så, at de var slået af Israel, sluttede de fred med Israel og underkastede sig. Og aramæerne vovede ikke at hjælpe ammoniterne mere.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV