1931                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Tredje Mosebog 19

1 Herren talede fremdeles til Moses og sagde: 2 Tal til hele israeliternes menighed og sig til dem: I skal være hellige, thi jeg Herren eders Gud er hellig! 3 I skal frygte hver sin moder og sin fader, og mine sabbater skal I holde. Jeg er Herren eders Gud! 4 Vend eder ikke til afguderne og gør eder ikke støbte gudebilleder! Jeg er Herren eders Gud! 5 Når I ofrer takoffer til Herren, skal I ofre det således, at I kan vinde Guds velbehag. 6 Den dag, I ofrer det, og dagen efter må det spises, men hvad der levnes til den tredje dag, skal opbrændes; 7 spises det den tredje dag, er det at regne for råddent kød og vinder ikke Guds velbehag; 8 den, der spiser deraf, skal undgælde for sin brøde, thi han vanhelliger det, som var helliget Herren, og det menneske skal udryddes af sin slægt. 9 Når I høster eders lands høst, må du ikke høste helt hen til kanten af din mark, ej heller må du sanke efterslætten efter din høst. 10 Heller ikke må du bolde efterhøst eller sanke de nedfaldne bær i din vingård; til den fattige og den fremmede skal du lade det blive tilbage. Jeg er Herren eders Gud! 11 I må ikke stjæle, I må ikke lyve, I må ikke bedrage hverandre. 12 I må ikke sværge falsk ved mit navn, så du vanhelliger din Guds navn. Jeg er Herren! 13 Du må intet aftvinge din næste, du må intet røve; daglejerens løn må ikke blive hos dig natten over. 14 Du må ikke forbande den døve eller lægge stød for den blindes fod, du skal frygte din Gud. Jeg er Herren! 15 I må ikke øve uret, når I holder rettergang; du må ikke begunstige den ringe, ej heller tage parti for den store, men du skal dømme din næste med retfærdighed. 16 Du må ikke gå rundt og bagvaske din landsmand eller stå din næste efter livet. Jeg er Herren! 17 Du må ikke bære nag til din broder i dit hjerte, men du skal tale din næste til rette, at du ikke skal pådrage dig synd for hans skyld. 18 Du må ikke hævne dig eller gemme på vrede mod dit folks børn, du skal elske din næste som dig selv. Jeg er Herren! 19 Hold mine anordninger! Du må ikke lade to slags kvæg parre sig med hinanden; du må ikke så to slags sæd i din mark; og du må ikke bære klæder, der er vævede af to slags garn. 20 Når en mand har samleje med en kvinde, og det er en trælkvinde, en anden mands medhustru, som ikke er løskøbt eller frigivet, så skal afstraffelse finde sted; dog skal de ikke lide døden, thi hun var ikke frigivet. 21 Og han skal bringe sit skyldoffer for Herren til åbenbaringsteltets indgang, en skyldoffervæder, 22 og præsten skal med skyldoffervæderen skaffe ham soning for Herrens åsyn for den synd, han har begået, så han finder tilgivelse for den synd, han har begået. 23 Når I kommer ind i landet og planter alskens frugttræer, skal I lade deres forhud, den første frugt, urørt; i tre år skal de være eder uomskårne og må ikke spises; 24 det fjerde år skal al deres frugt under høstjubel helliges Herren; 25 først det femte år må I spise deres frugt, for at I kan få så meget større udbytte deraf. Jeg er Herren eders Gud! 26 I må ikke spise noget med blodet i. I må ikke give eder af med at tage varsler og øve trolddom. 27 I må ikke runde håret på tindingerne; og du må ikke studse dit skæg; 28 I må ikke gøre indsnit i eders legeme for de dødes skyld eller indridse tegn på eder. Jeg er Herren! 29 Du må ikke vanhellige din datter ved at lade hende bedrive hor, for at ikke landet skal forfalde til horeri og fyldes med utugt. 30 Mine sabbater skal I holde, og min helligdom skal I frygte. Jeg er Herren! 31 Henvend eder ikke til genfærd og sandsigerånder; søg dem ikke, så I gør eder urene ved dem. Jeg er Herren eders Gud! 32 Du skal rejse dig for de grå hår og ære oldingen, og du skal frygte din Gud. Jeg er Herren! 33 Når en fremmed bor hos dig i eders land, må I ikke lade ham lide overlast; 34 som en af eders egne skal I regne den fremmede, der bor hos eder, og du1 skal elske ham som dig selv, thi I var selv fremmede i Ægypten. Jeg et Herren eders guld! 35 Når I holder rettergang, må I ikke øve uret ved længdemål, vægt eller rummål; 36 vægtskåle, der vejer rigtigt, lodder, der holder vægt, efa og hin, der holder mål, skal I have. Jeg er Herren eders Gud, som førte eder ud af Ægypten! 37 Hold alle mine anordninger og lovbud og gør efter dem. Jeg er Herren!
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV