1931                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Femte Mosebog 8

1 alle de bud, jeg i dag pålægger dig, skal I omhyggeligt handle efter, for at I må blive i live og blive mangfoldige og komme ind og tage det land i besiddelse, som Herren tilsvor eders fædre. 2 Og du skal komme i hu, hvorledes Herren din Gud i disse fyrretyve år har ført dig i ørkenen for at ydmyge dig og sætte dig på prøve og for at se, hvad der boede i dit hjerte, om du ville holde hans bud eller ej. 3 Han ydmygede dig og lod dig sulte og gav dig så manna at spise, en føde, som hverken du eller dine fædre før kendte til, for at lade dig vide, at mennesket ikke lever af brød alene; men ved alt, hvad der udgår af Herrens mund, lever mennesket. 4 Dine klæder blev ikke slidt af kroppen på dig, og dine fødder hovnede ikke i disse fyrretyve år: 5 Så vid da og tag dig til hjerte, at Herren optugter dig, som en mand optugter sin søn. 6 Og hold Herren din Guds bud, så du vandrer på hans veje og frygter ham. 7 Thi Herren din Gud vil føre dig ind i et herligt land, et land med vandbække, kilder og strømme, der vælder frem på bjerg og dal, 8 et land med hvede og byg, med vinstokke, figentræer og granatæbletræer, et land med oliventræer og honning, 9 et land, hvor du ikke skal tære fattigmands brød, hvor du intet skal mangle, et land, hvis sten giver jern, og i hvis bjerge du kan hugge kobber. 10 Men når du så spiser dig mæt, skal du love Herren din Gud for det herlige land, han gav dig. 11 Vogt dig for at glemme Herren din Gud, så du ikke holder hans bud, lovbud og anordninger, som jeg i dag pålægger dig. 12 Når du da spiser dig mæt og bygger gode huse og bor i dem, 13 og dit hornkvæg og småkvæg øges, og dit sølv og guld øges, og alt, hvad du ejer, øges, 14 lad så ikke dit hjerte blive hovmodigt, så du glemmer Herren din Gud, som førte dig ud af Ægypten, af trællehuset, 15 ham, som ledte dig i den store, grufulde ørken med dens giftslanger og skorpioner og vandløse ødemarker, ham, som lod vand vælde frem til dig af den flinthårde klippe, 16 ham, som i ørkenen gav dig manna at spise, som dine fædre ikke kendte til, dig til ydmygelse og prøvelse, for i de kommende dage at kunne gøre vel imod dig! 17 Og sig ikke ved dig selv: »Det er min egen kraft og min egen hånds styrke, der har skaffet mig den rigdom.« 18 Men kom Herren din Gud i hu; thi ham er det, der giver dig kraft til at vinde dig rigdom for at stadfæste den pagt, han tilsvor dine fædre, således som det nu er sket. 19 Men hvis du glemmer Herren din Gud og holder dig til andre guder ogdyrker og tilbeder dem, så vidner jeg for eder i dag, at I skal gå til grunde. 20 Som de folk, Herren lader gå til grunde for eder, skal I gå til grunde, til straf for at I ikke ville adlyde Herren eders Gud!
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV