1948                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Åbenbaringen 16

1 Og jeg hørte en høj røst fra templet sige til de syv engle: »Gå hen og hæld Guds harmes syv skåle ud over jorden!« 2 Og den første gik hen og hældte sin skål over jorden. Da kom der ondartede og slemme bylder på de mennesker, som havde dyrets mærke, og som tilbad dets billede. 3 Og den anden engel hældte sin skål i havet, og det blev til blod som af en død; og hvert levende væsen i havet døde. 4 Og den tredje engel hældte sin skål i floderne og kildevældene, og de blev til blod. 5 Og jeg hørte vandenes engel sige: »Retfærdig er du, som er, og som var, du Hellige, at du har fældet denne dom; 6 fordi de har udgydt helliges og profeters blod, så har du givet dem blod at drikke; det har de fortjent.« 7 Og jeg hørte alteret sige: »Ja, Herre vor Gud, du Almægtige! sande og retfærdige er dine domme.« 8 Og den fjerde engel hældte sin skål ud over solen. Da fik solen magt til at hærge menneskene med ild. 9 Og menneskene blev hærget af den store hede, og de gav sig til at spotte Guds navn, hans, som har magt over disse plager; og de omvendte sig ikke, så de gav ham ære. 10 Og den femte engel hældte sin skål ud over dyrets trone. Da blev dets rige indhyllet i mørke. og folk bed sig i tungen af pine. 11 Og de spottede Himmelens Gud for deres smerter og for deres bylder; og de omvendte sig ikke fra deres gerninger. 12 Og den sjette engel hældte sin skål ud over den store flod Eufrat. Da udtørredes flodens vand, så vejen var banet for kongerne fra solens opgang. 13 Og jeg så, at der ud af dragens mund og ud af dyrets mund og ud af den falske profets mund kom tre urene ånder, som lignede frøer. 14 De er nemlig dæmoners ånder, som gør tegn; og de går ud til kongerne på hele jorderige for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag. 15 («Se, jeg kommer som en tyv. Salig er den, som våger og bevarer sine klæder, så han ikke skal gå nøgen, og man skal se hans skam!«) 16 Og de samlede dem på det sted, der på hebraisk kaldes Harmagedon. 17 Og den syvende engel hældte sin skål ud i luften. Da lød der fra templet en høj røst, som kom fra tronen og sagde: »Det er sket.« 18 Og der kom lyn og bulder og tordenskrald, og der blev et stort jordskælv, som der ikke har været mage til, siden der kom mennesker på jorden så stort og vældigt var det jordskælv. 19 Og den store by skiltes ad i tre dele, og folkeslagenes byer styrtede sammen; og Gud kom det store Babylon i hu, så han rakte det bægeret med sin vredes harmes vin. 20 Og hver en ø forsvandt, og ingen bjerge fandtes mere. 21 Og store centertunge hagl faldt ned fra himmelen på menneskene; og menneskene spottede Gud på grund af haglplagen; thi stor var denne plage, såre stor.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV