1948                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Åbenbaringen 17

1 Og en af de syv engle med de syv skåle kom hen og talte med mig og sagde: »Kom! jeg vil vise dig dommen over den store skøge, som sidder ved de mange vande. 2 Med hende har jordens konger bedrevet utugt, og jordens beboere har beruset sig i hendes utugts vin.« 3 Og han førte mig i ånde ned i en ørken; der så jeg en kvinde sidde på et skarlagenrødt dyr, som var fuldt af gudsbespottelige navne; det havde syv hoveder og ti horn. 4 Og kvinden var klædt i purpur og skarlagen og skinnede af guld og ædelstene og perler, og i sin hånd havde hun et guldbæger fuldt af vederstyggeligheder og hendes utugts urenheder. 5 Og på hendes pande var der skrevet et navn, en hemmelighed: »Babylon, den store, moder til jordens skøger og vederstyggeligheder.« 6 Og jeg så kvinden beruset af de helliges blod, af Jesu vidners blod. Og da jeg så hende, blev jeg grebet af stor forundring. 7 Og engelen sagde til mig: »Hvorfor undrede du dig? Jeg vil forklare dig hemmeligheden om kvinden og om dyret, som bærer hende, og som har de syv hoveder og de ti horn. 8 Dyret, som du så, har været og er ikke mere; men det skal stige op af afgrunden og gå sin undergang i møde. Og de, der bor på jorden, og hvis navne ikke fra verdens grundlæggelse er skrevet i livets bog, de skal undre sig, når de ser dyret, som har været, men ikke er mere og dog skal komme. 9 Her gælder det at have et sind, som rummer visdom. De syv hoveder er syv bjerge, som kvinden sidder på. De er også syv konger. 10 De fem er allerede faldet, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og når han kommer, skal han kun blive en kort tid. 11 Og dyret, som har været og ikke er mere, er selv den ottende og er dog af de syv og går sin undergang i møde. 12 Og de ti horn, du så, er ti konger, som endnu ikke har fået kongemagt, men får herredømme en stund som konger sammen med dyret. 13 De har én og samme tanke, og deres kraft og magt stiller de til dyrets rådighed. 14 De skal føre krig mod Lammet, og Lammet skal sejre over dem, fordi det er herrernes Herre og kongernes Konge, sejre sammen med dem, som er i dets følge, de kaldede og udvalgte og trofaste.« 15 Og han siger til mig: »De vande, du så, hvor skøgen sidder, er folk og skarer og folkeslag og tungemål. 16 Og de ti horn du så, og dyret vil hade skøgen og gøre hende ensom og nøgen og æde hendes kød og opbrænde hende med ild. 17 Thi Gud har indgivet dem i deres hjerter at gøre efter hans tanke og at handle ud fra én og samme tanke og at give dyret deres kongemagt, indtil Guds ord bliver fuldbyrdet. 18 Og kvinden, du så, er den store by, som har herredømme over jordens konger.«
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV