1948                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Åbenbaringen 6

1 Og jeg så Lammet bryde det første af de syv segl, og jeg hørte et af de fire væsener råbe med en tordenrøst: »Kom!« 2 Og jeg så, og se, der var en hvid hest, og han, som red på den, havde en bue; og en sejrskrans blev givet ham, og han drog ud fra sejr til sejr. 3 Og da det brød det andet segl, hørte jeg det andet væsen sige: »Kom!« 4 Og en anden hest kom frem, den var ildrød; og ham, som red på den, blev der givet magt til at tage freden bort fra jorden, for at menneskene skulle myrde hverandre; og der blev givet ham et stort sværd. 5 Og da det brød det tredje segl, hørte jeg det tredje væsen sige: »Kom!« Og jeg så, og se, en sort hest, og han, som red på den, holdt en vægt i sin hånd. 6 Og det var, som jeg hørte en røst inde blandt de fire væsener sige: »En liter hvede for en denar og tre liter byg for en denar; dog olien og vinen må du ikke skade.« 7 Og da det brød det fjerde segl, hørte jeg det fjerde væsens røst sige: »Kom!« 8 Og jeg så, og se, en gustengul hest, og han, som red på den, bar navnet »Døden«, og Dødsriget var hans følgesvend; og der blev givet dem magt over en fjerdedel af jorden til at dræbe med sværd og sult og sot og ved jordens vilde dyr. 9 Og da det brød det femte segl, så jeg neden under alteret deres sjæle, som var myrdede for Guds ords skyld og for det vidnesbyrds skyld, som de holdt fast ved. 10 Og de råbte med høj røst og sagde: »Hvor længe, Herre, du hellige og sanddru! vil du tøve med at dømme og hævne vort blod på dem, der bor på jorden?« 11 Og hver af dem blev der givet en lang, hvid klædning, og der blev sagt til dem, at de skulle hvile endnu en liden stund, indtil tallet blev fuldt på deres medtjenere og deres brødre, der skulle ihjelslås ligesom de. 12 Og jeg så Lammet bryde det sjette segl; da kom der et stort jordskælv, og solen blev sort som en sørgedragt, og hele månen blev som blod. 13 Og himmelens stjerner faldt ned på jorden, ligesom et figentræ kaster sine umodne figener, når det rystes af en stærk storm. 14 Og himmelen forsvandt som en bogrulle, der rulles sammen, og alle bjerge og øer blev flyttet fra deres plads. 15 Og jordens konger og stormændene og hærførerne og de rige og de mægtige og alle trælle og frie skjulte sig i huler og mellem bjerge og klipper, 16 og de sagde til bjergene og klipperne: »Fald over os og skjul os for hans åsyn, som sidder på tronen, og for Lammets vrede! 17 Thi deres vredes store dag er kommet; hvem kan da bestå?«
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV