1948                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Apostlenes Gerninger 11

1 Det kom nu apostlene og brødrene rundt om i Judæa for øre, at også hedningerne havde, taget imod Guds ord. 2 Da Peter så kom op til Jerusalem, gik de omskårne i rette med han og sagde: 3 »Du har besøgt uomskårne mænd og spist sammen ned dem.« 4 Så gav Peter sig til at forklare dem det i sammenhæng og sagde: 5 »Jeg var i byen Joppe og bad; og under en henrykkelse så jeg et syn, noget, der dalede ned, og som lignede en stor dug, der ved de fire hjørner blev sænket ned fra Himmelen, og den kom lige hen til mig. 6 Da jeg stirrede på den og betragtede den, så jeg deri jordens firføddede dyr, både tamme og vilde, og krybdyr og himmelens fugle. 7 Og jeg hørte også em røst, som sagde til mig: »Stå op, Peter, slagt og spis!« 8 Men jeg svarede: »På ingen måde, Herre! noget vanhelligt og urent er aldrig kommet i min mund.« 9 Da lød der for anden gang en røst fra Himmelen: »Hvad Gud har erklæret for rent, må du ikke holde for vanhelligt!« 10 Dette skete tre gange; så blev det alt sammen igen draget op til Himmelen. 11 Og se, i det samme stod der tre mænd ved huset, hvor vi var; de var sendt til mig fra Kæsarea. 12 Og Ånden sagde til mig, at jeg skulle gå med dem uden at gøre forskel. Disse seks brødre drog også med mig, og vi gik ind i mandens hus. 13 Og han fortalte os, hvordan han havde set engelen stå hjemme hos sig og sige: »Send bud til Joppe og lad Simon med tilnavnet Peter hente! 14 Han skal tale ord til dig, hvorved du og hele dit hus skal blive frelst. « 15 Men da jeg var begyndt at tale, faldt Helligånden på dem ligesom på os i den første tid. 16 Da kom jeg Herrens ord i hu, hvorledes han sagde: »Johannes døbte med vand, men I skal døbes med Helligånden.« 17 Når Gud nu har givet dem den samme gave, som vi fik, da vi kom til tro på Herren Jesus Kristus, hvem var da jeg, at jeg skulle være i stand til at stå Gud i vejen?« 18 Da de havde hørt dette, blev de stille, og de priste Gud og sagde: »Så har Gud altså også givet hedningerne omvendelsen til liv.« 19 De, der nu var blevet spredt ved den forfølgelse, som opstod i anledning af Stefanus, vandrede omkring, til de kom til Fønikien og Kyperen og Antiokia, uden at forkynde ordet for andre end jøder. 20 Dog var der iblandt dem nogle mænd fra Kypern og Kyrene, som kom til Antiokia, og de talte også til grækerne, idet de forkyndte evangeliet om Herren Jesus. 21 Og Herrens hånd var med dem, så et stort antal kom til troen og vendte sig til Herren. 22 Rygtet om dette kom menigheden i Jerusalem for øre, og de sendte så Barnabas til Antiokia. 23 Da han kom derhen og så Guds nåde, blev han glad og formanede den alle til, at de med hjertets forsæt skulle blive ved Herren; 24 thi han var en god mand, fuld af Helligånd og tro. Og em talrig skare blev ført til Herren. 25 Så drog han til Tarsus for at opsøge Saulus; 26 og da han havde truffet han, tog han ham med til Antiokia. Og det skete, at de et helt år igennem færdedes sammen i menigheden og underviste en talrig skare. Og det var i Antiokia, at disciplene først fik navnet kristne. 27 I de dage kom der nogle profeter fra Jerusalem ned til Antiokia. 28 Og en af dem, ved navn Agabus, stod op og tilkendegav ved Ånden, at der skulle komme en stor hungersnød over hele verden (den kom også under Klaudius' regering. 29 Da vedtog disciplene, at de, alt efter som enhver havde råd, skulle sende noget til hjælp for brødrene, som boede i Jødeland. 30 Dette gjorde de også, og de lod Barnabas og Saulus overbringe det til de ældste«.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - KJV

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV