1948                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Apostlenes Gerninger 14

1 På samme nåde gik det i Ikonium, de gik ind i jødernes synagoge og talte således, at en stor mængde, både af jøder og grækere, kom til tro; 2 men de jøder, som var genstridige, ophidsede hedningerne og satte ondt i dem mod brødrene. 3 De opholdt sig nu en tid lang dér og arbejdede med fortrøstning til Herren, der bevidnede sit nådesord ved tegn og undere, som han lod ske ved deres hænder. 4 Men mængden i byen delte sig; nogle holdt med jøderne, andre med apostlene. 5 Men da der både blandt hedninger og jøder samt deres rådsherrer rejste sig em storm imod dem i den hensigt at mishandle og stene dem, 6 og de fik dette at vide, så flygtede de bort til byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og det omliggende land, 7 og dér forkyndte de evangeliet. 8 I Lystra sad der en mand, som var kraftesløs i fødderne; han havde været lam fra moders liv og havde aldrig kunnet gå. 9 Han lyttede, når Paulus talte, og da Paulus fæstede sit blik på ham og så, at han havde tro til at frelses, sagde han med høj røst: 10 »Rejs dig op og stå på dine fødder!« Da sprang manden op og begyndte at gå omkring. 11 Men da skarerne så, hvad Paulus havde gjort, løftede de deres røst og sagde på lykaonisk: »Guderne er i menneskeskikkelse steget ned til os.« 12 Barnabas kaldte de for Zeus, og Paulus for Hermes, fordi det var ham, som førte ordet. 13 Og præsten ved Zeustemplet, som lå uden for byen, kom hen til byporten med tyre og kranse og ville ofre sammen med skarerne. 14 Men da apostlene Barnabas og Paulus hørte dette, sønderrev de deres klæder og sprang ind midt i folkeskaren, 15 råbte og sagde: »Mænd, hvad er det dog, I gør? Vi er også mennesker under samme kår som I, og vi forkynder evangeliet om, at I skal vende jer fra disse tomme afguder til den levende Gud, som har skabt himmelen og jorden og havet og alt, hvad deri er. 16 Han har i de forbigangne tider ladet alle hedningerne vandre deres egne veje. 17 Dog lod ham sig ikke uden vidnesbyrd, idet han viste jer velgerninger, gav jer regn og frugtbare tider fra himmelen og mættede jer med føde og fyldte jeres hjerter med glæde.« 18 Men det var med nød og næppe, at de ved at sige dette fik skarerne fra at ofre til dem. 19 Imidlertid kom der nogle jøder fra Antiokia og Ikonium, og de fik skarerne på deres side og stenede Paulus og slæbte ham uden for byen, idet de mente, at han var død. 20 Men da disciplene havde slået kreds om ham, rejste han sig op og gik ind i byen. Og dagen efter drog han bort derfra til Derbe sammen med Barnabas. 21 Og de forkyndte evangeliet i denne by og vandt talrige disciple. Derefter vendte de tilbage til Lystra og Ikonium og Antiokia 22 og styrkede disciplenes sjæle og påmindede dem om at blive i troen, idet de sagde: »Vi nå igennem mange trængsler for at komme ind i Guds rige.« 23 De udvalgte derpå »ældste« for dem i hver enkelt menighed og overgav dem under bøn og faste til den Herre, som de var kommet til tro på. 24 Så drog de videre gennem Pisidien og kom til Panfylien, 25 hvor de forkyndte ordet i Perge. Siden drog de ned til Attalia, 26 og derfra sejlede de til Antiokia, hvorfra de var blevet udsendt og givet Guds nåde i vold for at udføre, hvad de nu havde fuldbragt. 27 Og da de var kommet derhen og havde samlet menigheden, fortalte de, hvor store ting Gud ved dem havde gjort, og at han havde åbnet troens dør for hedningerne. 28 Og de opholdt sig dér en ikke så kort tid sammen med disciplene.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV