1931                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Daniels bog 9

1 I Darius, Ahasveruses søns første regeringsår, han som var af medisk byrd og var blevet konge over kaldæernes rige, 2 i hans første regeringsår lagde jeg, Daniel, i skrifterne mærke til det åremål, i hvilket Jerusalem efter Herrens ord til profeten Jeremias skulle ligge i grus, halvfjerdsindstyve år. 3 Jeg vendte mit ansigt til Gud Herren for at fremføre bøn og begæring under faste i sæk og aske. 4 Og jeg bad til Herren min Gud, bekendte og sagde: »Ak, herre, du store, forfærdelige Gud, som holder fast ved pagten og miskundheden mod dem, der elsker dig og holder dine bud! 5 Vi har syndet og handlet ilde, været gudløse og genstridige; vi veg fra dine bud og vedtægter 6 og hørte ikke på dine tjenere profeterne, som talte i dit navn til vore konger, fyrster og fædre og til alt folket i landet. 7 Du står med retten, herre, vi med vort ansigts blusel, som det nu viser sig, vi Judas mænd, Jerusalems borgere, ja alt Israel fjernt og nær i alle lande, hvor du drev dem hen for deres troløshed imod dig. 8 Herre, vi står med vort ansigts blusel, vore konger, fyrster og fædre, fordi vi syndede imod dig. 9 Men hos Herren vor Gud er barmhjertighed og tilgivelse, thi vi stod ham imod 10 og adlød ikke Herren vor Guds røst, så vi fulgte hans love, som han forelagde os ved sine tjenere profeterne. 11 Nej, hele Israel overtrådte din lov og faldt fra, ulydige mod din røst; så udøste den svorne forbandelse, som står skrevet i Guds tjener Mosess lov, sig over os, thi vi syndede imod ham; 12 og han fuldbyrdede de ord, han havde talet imod os og de herskere, som herskede over os, så han bragte en ulykke over os så stor, at der ingensteds under himmelen er sket mage til den ulykke, som ramte Jerusalem. 13 Som skrevet står i Mose lov, kom hele denne ulykke over os; og vi stemte ikke Herren vor Gud til mildhed ved at vende om fra vore misgerninger og vinde indsigt i din sandhed. 14 Derfor var Herren årvågen over ulykken og bragte den over os; thi Herren vor Gud er retfærdig mod alle skabninger, som han har skabt, og vi adlød ikke hans røst. 15 Og nu, herre vor Gud, du, som med stærk hånd førte dit folk ud af Ægypten og vandt dig et navn, som er det samme den dag i dag: Vi syndede og var gudløse! 16 Herre, lad dog efter alle dine retfærdshandlinger din vrede og harme vende sig fra din by Jerusalem, dit hellige bjerg; thi ved vore synder og vore fædres misgerninger er Jerusalem og dit folk blevet til spot for alle vore naboer. 17 Så lyt da nu, vor Gud, til din tjeners bøn og begæring og lad dit ansigt lyse over din ødelagte helligdom for din egen skyld, o Herre! 18 Bøj dit øre, min Gud, og hør, oplad dine øjne og se ødelæggelsen, som er overgået os, og byen, dit navn er nævnet over; thi ikke i tillid til vore retfærdshandlinger fremfører vi vor begæring for dit åsyn, men i tillid til din store barmhjertighed. 19 Herre, hør! Herre, tilgiv! Herre, lån øre og grib uden tøven ind for din egen skyld, min Gud; thi dit navn er nævnet over din by og dit folk!« 20 Medens jeg endnu talte således, bad og bekendte min og mit folk Israels synd og for Herren min Guds åsyn fremførte min forbøn for min Guds hellige bjerg, 21 medens jeg endnu bad, kom manden Gabriel, som jeg tidligere havde set i synet, hastigt flyvende nær hen til mig ved aftenofferets tid; 22 og da han var kommet, talede han således til mig: »Daniel, jeg er nu kommet for at give dig indsigt. 23 Straks du begyndte at bede, udgik et ord, og jeg er kommet for at kundgøre dig det; thi du er højt elsket; så mærk dig ordet og agt på åbenbaringen! 24 Halvfjerdsindstyve uger er fastsat over dit folk og din hellige by, indtil overtrædelsen er fuldendt, syndens målfuldt, misgerningen sonet, evig retfærdighed hidført, syn og profet beseglet og en højhellig helligdom salvet. 25 Og du skal vide og forstå: Fra den tid ordet om Jerusalems genrejsning og opbyggelse udgik, indtil en salvet, en Fyrste, kommer, er der syv uger; og i to og tresindstyve uger skal det genrejses og opbygges med torve og gader under tidernes trængsel. 26 Men efter de to og tresindstyve uger skal en salvet bortryddes uden dom, og byen og helligdommen skal ødelægges tillige med en Fyrste. Og enden kommer med oversvømmelse, og indtil enden skal der være krig, den fastsatte ødelæggelse. 27 Og pagten skal ophæves for de mange i een uge, og i ugens sidste halvdel skal slagtoffer og afgrødeoffer ophøre, og ødelæggelsens vederstyggelighed skal sættes på det hellige sted, indtil den fastsatte undergang udøser sig over ødelæggeren.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV