1948                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Efeserbrevet 4

1 Så formaner da jeg, den fangne i Herren, jer til at vandre det kald værdigt, hvormed I blev kaldede, 2 med al ydmyghed og sagtmodighed, med langmodighed, så I bærer over med hverandre i kærlighed 3 og stræber efter at bevare Åndens enhed i fredens bånd: 4 et legeme og en Ånd, ligesom I også blev kaldet til et håb ved jeres kaldelse, 5 en Herre, en tro, én dåb, 6 en Gud, alles Fader, som er over alle, gennem alle og i alle! 7 Men hver enkelt af os blev nåden givet, alt efter som Kristus har tilmålt ham sin gave. 8 Derfor hedder det: »Han steg op til det høje, bortførte fanger og gav menneskene gaver.« 9 Men i det ord »han steg op« ligger ikke deri, at han først var steget ned til jordens de lave egne? 10 Han, som steg ned, er også den, som steg op højt over alle Himlene, for at fylde alt. 11 Og han gav os nogle som apostle, andre som profeter, andre som evangelister, andre som hyrder og lærere 12 for at gøre de hellige fuldt beredte til deres tjenestegerning, at opbygge Kristi legeme, 13 indtil vi alle når frem til at være ét i troen på og erkendelsen af Guds Søn, til mands modenhed og det mål af vækst, da vi kan rumme Kristi fylde, 14 så vi ikke mere skal være umyndige, der kastes og drives hid og did af alle mulige lærdomme, efter som vinden blæser, ved menneskers terningspil, når de underfundigt forleder til vildfarelse. 15 Nej, sandheden tro skal vi i kærlighed i ét og alt vokse op til ham, som er hovedet, Kristus selv. 16 Ham skyldes det, at hele legemet vokser sin vækst, så det opbygges i kærlighed, idet alle de enkelte led hjælper til at knytte og holde det hele sammen, efter den kraft, der er tilmålt hver enkelt del. 17 Dette siger jeg da og lægger jer i Herren indtrængende på sinde, at I ikke mere må vandre som hedningerne i deres sinds tomhed, 18 formørkede som de er i deres tankegang og fremmede for livet i Gud på grund af den uvidenhed, der er i dem som følge af deres hjertes forhærdelse; 19 thi åndeligt afstumpede som de er, har de givet sig tøjlesløsheden i vold, så de i deres havesyge begår alle slags urene handlinger. 20 Men således er I ikke blevet undervist om Kristus, 21 så sandt I har hørt om ham og er blevet oplærte i ham, således som det er sandhed i Jesus: 22 at I skal opgive jeres tidligere levned og aflægge det gamle menneske, som fordærves ved sine bedrageriske lyster, 23 og fornyes i jeres sinds ånd 24 og iføre jer det nye menneske, der blev skabt i Guds lighed til at leve i den retfærdighed og fromhed, som hører sandheden til. 25 Derfor aflæg løgn og tal sandhed, hver med sin næste; vi er jo hverandres lemmer. 26 »Bliver I vrede, da synd ikke;« lad ikke solen gå ned over jeres vrede; 27 giv ikke heller Djævelen råderum! 28 Den, der stjæler, må ikke mere stjæle, men skal hellere slide i det og bruge sine hænder til noget godt, for at han kan have noget at give af til den, som er i nød. 29 Lad ingen rådden snak udgå af jeres mund, men kun ord, som er gode til fornøden opbyggelse, så de kan blive til velsignelse for dem, der hører dem. 30 Bedrøv ikke Guds Helligånd, som I blev beseglet med til forløsningens dag. 31 Al bitterhed og hidsighed og vrede og skrig og spot være fjernt fra jer som i det hele al ondskab! 32 Men vær gode mod hverandre og barmhjertige, så I tilgiver hverandre, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV