1931                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Esajas bog 24

1 Se, Herren gør jorden tom og øde og vender op og ned på dens overflade, han spreder dens beboere; 2 det går lægfolk som præst, træl som herre, trælkvinde som frue, køber som sælger, långiver som låntager, ågerkarl som skyldner. 3 Jorden tømmes og plyndres i bund og grund, thi Herren har talet dette ord. 4 Jorden blegner og segner, jorderig sygner og segner, jordens højder sygner hen. 5 Vanhellig blev jorden under dem, som bor der, thi lovene krænked de, overtrådte budet, brød den evige pagt. 6 Derfor fortærer forbandelse jorden, og bøde må de, som bor der. Derfor svides jordens beboere bort, kun få af de dødelige levnes. 7 Druesaften sørger, vinranken sygner alle de hjertensglade sukker; 8 håndpaukens klang er endt, de jublendes larm hørt op, endt er citrens klang. 9 De drikker ej vin under sang, besk smager den stærke drik. 10 Den øde stad ligger nedbrudt, stængt er hver boligs indgang. 11 Man jamrer over vinen på gaden, bort er al glæde svundet; landflygtig er landets fryd. 12 I Byen er øde tilbage, og porten er hugget i splinter. 13 Thi på jorden midt iblandt folkene går det, som når olietræets frugt slås ned, som ved efterslæt, når vinen er høstet: 14 Disse opløfter røsten, jubler over Herrens storhed, råber fra vesten: 15 »Derfor skal i ære Herren i østen, på havets strande Herrens, Israels Guds, navn!« 16 Fra jordens grænse hører vi lovsange: »Hil den retfærdige!« Men jeg siger: Jeg usle, jeg usle, ve mig, ransmænd raner, ransmænd raner ran, 17 gru og grav og garn over dig, som bor på jorden! 18 Den, der flygter for gru, skal falde i grav, og den, der når op af grav, skal fanges i garn. Thi sluserne oventil åbnes, og jordens grundvolde vakler. 19 Jorden smuldrer og smuldrer, jorden gynger og gynger, jorden skælver og skælver; 20 jorden raver og raver som drukken og svajer som vogterens hytte; tungt ligger dens brøde på den, den segner og rejser sig ikke. 21 På hin dag hjemsøger Herren himlens hær i himlen og jordens konger på jorden. 22 De slæbes i fængsel som fanger, holdes under lås og lukke og straffes lang tid efter. 23 Månen blues og solen skæmmes, thi Hærskares Herre viser, han er konge på Zions bjerg, i Jerusalem; for hans ældstes øjne er herlighed.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV