1931                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Ezekiels bog 47

1 Derpå førte han mig tilbage til tempelets indgang, og se, vand sprang ud under tempelets tærskel i østlig retning, thi templets forside vendte mod øst; og vandet løb ned under templets sydside sønden for alteret. 2 Så førte han mig ud gennenm nordporten og rundt udenom til den ydre østport, og se, vand rislede frem fra sydsiden. 3 Derpå gik manden ud mod øst med en målesnor i hånden, og da han havde målt 1000 alen, lod han mig gå gennem vandet, vand til anklerne. 4 Da han atter havde målt 1000 alen, lod han mig på ny gå gennem vandet, vand til knæene; og da han atter havde målt 1000 alen, lod han mig på ny gå gennem vandet, som der nåede til hoften. 5 Da han atter havde målt 1000 alen, var det en strøm, som jeg ikke kunne vade over, thi vandet gik så højt, at man måtte svømme over; det var en strøm, man ikke kunne vade over, 6 Da sagde han til mig: »har du set det, menneskesøn?« og han førte mig tilbage langs strømmens bred. 7 Da jeg kom tilbage, se, da var der ved strømmens bred en stor mængde træer på begge sider; 8 og han sagde til mig: »Dette vand løber ud i østerkredsen og ned i Araba, og når det falder ud i havet, salthavet, bliver vandet der sundt; 9 alle de levende væsener, hvoraf det vrimler, skal leve, overalt hvor strømmen kommer hen, og der skal være en stor mængde fisk; thi når dette vand kommer derhen, bliver havvandet sundt, og alt skal leve, hvor strømmen kommer hen. 10 Fiskere skal stå ved det fra En-Gedi til En-Eglajim; et sted til at udspænde fiskegarn skal det være; dels fisk skal være som det store havs fisk, såre mange. 11 Men dets sumpe og vandhuller skal ikke blive sunde; af dem skal udvindes salt. 12 På begge flodens bredder skal der vokse alle hånde frugttræer, hvis blade ikke falder af, og hvis frugter aldrig får ende; hver måned bærer de nye frugter; thi dens vand udspringer i helligdommen. Frugterne skal tjene til føde og bladene til lægedom.« 13 Så siger den Herre Herren: Dette er den grænse, inden for hvilken i skal udskifte landet imellem eder efter Israels tolv stammer; Josef skal have to lodder. 14 I skal alle uden undtagelse tage det land i eje, som jeg med løftet hånd svor at give eders fædre; det skal nu tilfalde eder som arvelod. 15 Således skal landets nordgrænse være: Fra det store hav i retning af Hetlon til det sted, hvor vejen går til Zedad, 16 Hamat, Berota, Sibrajim, mellem Damaskuss og Hamats områder, Hazar-Enon ved Haurans grænse. 17 Grænsen går fra det store hav til Hazar-Enon, således at Damaskus' område ligger norden for ved siden af Hamat. Det er nordgrænsen. 18 Østgrænsen: Fra hazar-enon mellem Hauran og Damaskus danner Jordan grænse mellem gilead og Israels land til havet i øst, hen til tamar. Det er østgrænsen. 19 Sydgrænsen: Fra Tamar over Meribas vand ved kadesj til bækken, ud til det store hav. Det er sydgrænsen. 20 Vestgrænsen: Det store hav danner grænse til tværs over for det sted, hvor vejen går til hamat. Det er vestgrænsen. 21 Dette land skal I udskifte iblandt eder efter Israels stammer; 22 i skal ved lodkastning udskifte det som arvelod mellem eder og de fremmede, som bor iblandt eder og der har avlet sønner og døtre; de skal være eder som ind fødte israeliter og kaste lod med eder om arvelod blandt Israels stammer. 23 I den stamme, hvor den fremmede bor, skal I give ham hans arvelod, lyder det fra den Herre Herren.
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - KJV

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV