1948                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Johannesevangeliet 16

1 »Dette har jeg talt til jer, for at I ikke skal forarges. 2 De skal udelukke jer af synagogerne, ja, den tid skal komme, da enhver, som slår jer ihjel, skal mene, at han derved dyrker Gud. 3 Og det skal de gøre, fordi de hverken kender Faderen eller mig. 4 Men dette har jeg talt til jer, for at I, når den tid kommer, skal mindes, at jeg har sagt jer det; men det sagde jeg jer ikke fra begyndelsen, fordi jeg var hos jer. 5 Nu går jeg hen til han, som har sendt mig, og ingen af jer spørger mig: »Hvor går du hen?« 6 Men fordi jeg har talt dette til jer, har sorgen fyldt jeres hjerte. 7 Dog, jeg siger jer sandheden: Det er gavnligt for jer, at jeg går bort. Thi hvis jeg ikke går bort, kommer Talsmanden ikke til jer; men når jeg går herfra, så vil jeg sende ham til jer. 8 Og når han kommer, skal han overbevise verden om synd og om retfærdighed og om dom; 9 om synd: at de ikke tror på mig; 10 om retfærdighed: at jeg går til Faderen, og I ser mig ikke længere; 11 om dom: at denne verdens fyrste er dømt. 12 Jeg har endnu meget at sige jer; men I kan ikke bære det nu. 13 Men når han, sandhedens Ånd, kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden; thi han skal ikke tale af sig selv, men alt, hvad han hører, skal han tale, og det, der kommer, skal han forkynde jer. 14 Han skal herliggøre mig; thi han skal tage af mit og forkynde jer det. 15 Alt, hvad Faderen har, er mit; derfor sagde jeg, at han skal tage af mit og forkynde jer det. 16 Om en liden stund ser I mig ikke længer, og atter om en liden stund skal I se mig.« 17 Da sagde nogle af hans disciple til hverandre: »Hvad betyder det, han siger til os: »Om en liden stund skal I ikke se mig, og atter om en liden stund skal I se mig,« og: »Jeg går til Faderen«?« 18 De sagde altså: »Hvad betyder det, han siger: »Om en liden stund«? Vi forstår ikke, hvad han taler om.« 19 Jesus mærkede, at de ville spørge ham, og ham sagde til den: »I taler indbyrdes om, at jeg sagde de ord: »Om en liden stund skal I ikke se mig, og atter om en liden stund skal I se mig.« 20 Sandelig, sandelig siger jeg eder: I skal græde og klage, men verden skal glæde sig; I skal sørge, men jeres sorg skal vendes til glæde. 21 Når kvinden føder, sørger hun, fordi hendes time er kommet; men når hun har født barnet, tænker hun ikke mere på, hvad hun har lidt, af glæde over, at et menneske er født til verden. 22 Også I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glædes, og ingen skal tage jeres glæde fra jer. 23 På den dag skal I ikke spørge mig om noget. Sandelig, sandelig siger jeg eder: hvis I beder Faderen om noget, skal han give jer det i mit navn. 24 Hidtil har I ikke bedt om noget i mit navn; bed, så skal I få, for at jeres glæde må blive fuldkommen. 25 Dette har jeg sagt til jer i billedtale; den tid skal komme, da jeg ikke mere skal tale til jer i billeder, men frit ud forkynde jer om Faderen. 26 På den dag skal I bede i mit navn, og jeg siger jer ikke, at jeg vil gå i forbøn for jer hos Faderen, 27 thi Faderen selv elsker jer, fordi I har elsket mig og troet; at jeg er udgået fra Gud. 28 Jeg udgik fra Faderen og er kommen til verden; jeg forlader verden igen og går til Faderen.« 29 Da siger hans disciple til ham: »Se, nu taler du frit ud og bruger ikke billedtale. 30 Nu ved vi, at du ved alle ting og ikke har nødig, at nogen spørger dig; derfor tror vi, at du er udgået fra Gud.« 31 Jesus svarede dem: »Nu tror I! 32 Se, den time kommer, ja, den er allerede kommet, da I skal spredes hver til sit og lade mig ene tilbage; dog, jeg er ikke ene, thi Faderen er med mig. 33 Dette har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsel; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.«
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - KJV

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV