Johannesevangeliet 3 1 Der var blandt farisæerne en mand, som hed Nikodemus, en af jødernes rådsherrer. 2 Han kom til Jesus om natten og sagde til ham: »Rabbi«! vi ved, at du er en lærer, som er kommen fra Gud; thi ingen kan gøre de tegn, som du gør, uden Gud er med ham.« 3 Jesus svarede og sagde til ham: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: ingen kan se Guds rige, hvis han ikke bliver født på ny.« 4 Nikodemus siger til ham: »Hvorledes kan et menneske fødes, når det er gammelt? Det kan da ikke for anden gang komme ind i sin moders liv og fødes?« 5 Jesus svarede: »Sandelig, sandelig siger jeg dig: ingen kan komme ind i Guds rige, hvis han ikke bliver født af vand og Ånd. 6 Hvad der er født af kødet, er kød; og hvad der er født af Ånden, er Ånd. 7 Du må ikke undre dig over, at jeg sagde til dig: I må fødes på ny. 8 Vinden blæser, hvorhen den vil, og du hører dens susen, men du ved ikke, hvorfra den kommer, og hvor den farer hen; sådan er det med enhver, som er født af Ånden.« 9 Nikodemus svarede og sagde til ham: »Hvordan kan dette ske?« 10 Jesus svarede og sagde til ham: »Er du er i Israel og forstår ikke dette? 11 Sandelig, sandelig siger jeg dig: vi taler om det, vi ved, og vidner om det, vi har set; og I tager ikke imod vort vidnesbyrd. 12 Hvis I ikke tror, når jeg taler til jer om de jordiske ting, hvordan skulle I da kunne tro, når jeg taler til jer om de himmelske? 13 Ingen er steget op til Himmelen, undtagen han, som steg ned fra Himmelen, Menneskesønnen, som er i Himmelen. 14 Og ligesom Moses ophøjede slangen i ørkenen, sådan må Menneskesønnen ophøjes, 15 for at enhver, som tror, skal, have evigt liv i ham. 16 Thi således elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv. 17 Thi Gud sendte ikke sin Søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham.« 18 Den, som tror på ham, dømmes ikke; den, som ikke tror, er allerede dømt, fordi han ikke har troet på Guds enbårne. Søns navn.« 19 Og dette, er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket mere end lyset; thi deres gerninger var onde. 20 Thi enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. 21 Men den, som gør sandheden, kommer til lyset, for at det må blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud.« 22 Derefter drog Jesus og hans disciple ud i Judæas land; der opholdt han sig sammen med dem og døbte. 23 Men også Johannes døbte i Ænon nær ved Salem, fordi der var rigeligt med vand der; og folk kom derhen og lod sig døbe. 24 Endnu var Johannes nemlig ikke kastet i fængsel. 25 Da kom Johannes' disciple i strid med en jøde om renselse. 26 Og de gik til Johannes og sagde til ham: »Rabbi! han, som var hos dig på den anden side Jordan, han, som du har vidnet om, se, han døber, og alle kommer til ham.« 27 Johannes svarede og sagde: »Et menneske kan slet intet tage, uden det bliver givet ham fra Himmelen. 28 I kan selv bevidne, at jeg sagde: »Jeg er ikke Kristus, jeg er kun udsendt forud for ham.« 29 Den, som har bruden, er brudgom; men brudgommens ven, som står og hører på ham, glæder sig inderligt over brudgommens røst. Så er nu denne min glæde blevet fuldkommen. 30 Han bør vokse, men jeg blive mindre. 31 Den, der kom mer ovenfra, er over alle; den, der er af jorden, han er af jorden og taler af jorden. Den, der kommer fra Himmelen, er over alle; 32 hvad han har set og hørt, vidner han om; og ingen tager i mod hans vidnesbyrd. 33 Men den, der tager imod hans vidnesbyrd, har dermed beseglet, at Gud er sanddru. 34 Thi den, Gud udsendte, taler Guds ord; Gud giver jo ikke Ånden efter mål. 35 Faderen elsker Sønnen, og alt har ham givet i hans hånd. 36 Den, som tror på Sønnen har evigt liv; den, som ikke lyder Sønnen, skal ikke se livet, men Guds vrede bliver over ham.« |