1931                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Josuabogen 17

1 Og loddet faldt for Manasses stamme: thi han var Josefs førstefødte. Makir, Manasses førstefødte, Gileads fader - han var nemlig kriger - fik Gilead og Basan. 2 Og de øvrige manassiter fik land efter deres slægter, abiezers, heleks, asriels, sjekems, hefers og sjemidas sønner; det er Josef's søn Manasses mandlige efterkommere efter deres slægter. 3 Men Zelofhad, en søn af hefer, en søn af Gilead, en søn af Makir, en søn af Manasse, havde ingen sønner, kun døtre; og hans døtre hed Mala, Noa, hogla, Milka og tirza. 4 De trådte frem for præsten Eleazar og Josua, Nuns søn, og øversterne og sagde: »Herren bød Moses give os arvelod iblandt vore brødre!« Da gav han dem efter Herrens bud en arvelod iblandt deres faders brødre. 5 Således faldt ti parter på Manasse foruden landet Gilead og Basan hinsides Jordan. 6 Thi Manasses døtre fik arvelod blandt hans sønner. Men landet Gilead tilfaldt Manasses øvrige efterkommere. 7 Og Manasses grænse går fra Aser til Mikmetat, som ligger østen for Sikem; derpå går grænsen mod syd til befolkningen i en-tappua. 8 Manasse fik landskabet tappua; men byen tappua ved Manasses grænse tilfaldt Efraimiterne. 9 Derpå strækker grænsen sig ned til kanabækken, sønden om bækken; byerne der tilfaldt Efraim, midt iblandt Manasses byer; Manasses landområde ligger norden for bækken. Grænsen ender derpå ved havet. 10 Sydsiden tilhører Efraim og nordsiden Manasse. Havet danner grænse; mod nord støder de op til Aser, mod øst til Issakar. 11 I Issakar og Aser tilfaldt følgende byer Manasse: bet-sjean med småbyer, Jibleam med småbyer, befolkningen i Dor med småbyer, befolkningen i En-Dor med småbyer, befolkningen i ta'anak med småbyer og befolkningen i megiddo med småbyer, de tre højdedrag. 12 Men manassiterne kunne ikke drive disse byers indbyggere bort, det lykkedes kana'anæerneat holde sig i disse egne. 13 Da israeliterne blev de stærkeste, gjorde de kana'anæerne til Hoveriarbejdere, men drev dem ikke bort. 14 Da talte Josefs sønner til Josua og sagde: »Hvorfor har du kun givet mig een lod og een part til arvelod, skønt jeg er et talrigt folk, eftersom Herren hidtil har velsignet mig?« 15 Josua svarede dem: »Når du er et talrigt folk, så drag op i skovlandet og ryd dig jord der i perizziternes og refaiternes land, siden Efraims bjergland er dig for trangt!« 16 »Da sagde Josefs sønner: »Bjerglandet er os ikke nok, og alle Kana'anærerne, som bor på slettelandet, både de i Bet-Sjean med småbyer og de på Jizre'elsletten, har jernbeslagne vogne!« 17 Da sagde Josua til Josefs slægt, til Efraim og Manasse: »Du er et talrigt folk og har stor kraft; du skal ikke komme til at nøjes med een lod, 18 men et bjergland skal tilfalde dig, thi det er skovbevokset. og når du rydder det, skal det tilfalde dig med udløberne derfra; thi du skal drive kana'anæerne bort, selv om de har jernbeslagne vogne; du er nemlig stærkere end de.«
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV