1948                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Lukasevangeliet 10

1 Derefter udpegede Herren også halvfjerdsindstyve andre og sendte dem i forvejen, to og to, til hver by og hvert sted, hvorhen han selv ville komme. 2 Og han sagde til dem: »Høsten er stor, men arbejderne er få; bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst. 3 Gå ud! Se, jeg sender jer som lam midt iblandt ulve. 4 Tag ikke pung eller taske eller sko med, og giv jer ikke tid til at hilse på nogen undervejs! 5 Men hvor I kommer ind i et hus, skal I først sige: »Fred være med dette hus! « 6 Og hvis der er et fredens barn dér, skal jeres fred hvile over ham; men hvis ikke, så skal den vende tilbage til jer igen. 7 Bliv i det samme hus, spis og drik, hvad de giver jer, thi en arbejder er sin løn værd. Flyt ikke fra hus til hus. 8 Og hvor I kommer ind i en by, og de tager imod jer, dér skal I spise, hvad der sættes for jer; 9 og helbred de syge, som er der, og sig til dem: »Guds rige er kommet nær til jer.« 10 Men hvor I kommer ind i en by, og de ikke vil tage imod jer, dér skal I gå ud på dens gader og sige: 11 »Endog det støv, som hænger ved vore fødder fra jeres by, tørrer vi af til jer; dog, det skal I vide, at Guds rige er kommet nær« 12 Jeg siger jer: det skal gå Sodoma tåleligere på hin dag end den by. 13 Ve dig, Korazin! ve dig, Betsajda! thi hvis de kraftige gerninger, som er sket i jer, var sket i Tyrus og Zidon, så havde de for længe siden omvendt sig og siddet i sæk og aske. 14 Men det skal gå Tyrus og Zidon tåleligere ved dommen end jer. 15 Og du, Kapernaum! Mon du skal ophøjes indtil Himmelen? Til Dødsriget skal du fare ned! 16 Den, som hører jer, hører mig, og den, som ringeagter jer, ringeagter mig; men den, som ringeagter mig, ringeagter den, som udsendte mig.« 17 Og de halvfjerds vendte glade tilbage og sagde: »Herre! også de onde ånder er os lydige i dit navn.« 18 Da sagde han til dem: »Jeg så Satan falde ned fra Himmelen som et lyn. 19 Se, jeg har givet jer myndighed til at træde på slanger og skorpioner og over hele fjendens magt, og han skal slet ikke kunne gøre jer nogen skade. 20 Dog glæd jer ikke over, at ånderne er jer lydige; men glæd jer over, at jeres navne er indskrevet i Himlene.« 21 I den samme stund frydede Jesus sig i Helligånden og sagde: »Jeg priser dig, Fader, Himmelens og jordens Herre! fordi du har skjult dette for de vise og kloge og åbenbaret det for de umyndige. Ja, Fader! thi således skete det, som var din vilje. 22 Alt er overgivet mig af min Fader; og ingen kender, hvem Sønnener, uden Faderen, eller hvem Faderen er, uden Sønnen og den, for hvem Sønnen vil åbenbare ham.« 23 Så vendte han sig til disciplene, da han var ene med dem, og sagde: »Salige er de øjne, som ser det, I ser. 24 Thi jeg siger jer, at mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, men fik det ikke at se, og høre det, I hører, men fik det ikke at høre.« 25 Og se, en lovkyndig stod op og stillede fælde for ham, idet han spurgte: »Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve evigt liv?« 26 Da sagde han til ham: »Hvad står der skrevet i loven, hvordan læser du?« 27 Han svarede og sagde: »Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind, og din næste som dig selv.« 28 Han sagde til ham: »Du har svaret rigtigt; gør dette, så skal du leve.« 29 Men han ville retfærdiggøre sig og spurgte Jesus: »Hvem er så min næste?« 30 Jesus svarede og sagde: »En mand gik ned fra Jerusalem til Jeriko, og han faldt i hænderne på røvere. De tog hans klæder fra ham og slog ham fordærvet; så gik de bort og lod ham ligge halvdød. 31 Tilfældigvis drog en præst ned ad den samme vej, og han så ham, men gik lige forbi. 32 Ligeledes kom en levit til stedet; også han så ham, men gik lige forbi. 33 Men en samaritaner, som var på rejse, kom hen i nærheden af ham, og da han så ham, ynkedes han inderligt. 34 Han gik hen til ham, forbandt hans sår og hældte olie og vin på dem, løftede ham op på sit eget ridedyr og førte ham til et herberge og sørgede for ham. 35 Og den næste dag tog han to denarer frem og gav værten dem og sagde: »Sørg for ham, og hvad du mere lægger ud, skal jeg betale dig, når jeg kommer tilbage igen.« 36 Hvem af de tre synes du nu har vist sig at være den mands næste, der faldt iblandt røvere?« 37 Han svarede: »Den, som øvede barmhjertighed imod ham.« Da sagde Jesus til ham: »Gå du hen og gør ligeså!« 38 Og mens de var på vandring, gik han ind i en landsby; dér var der en kvinde ved navn Marta, som tog imod ham i sit hus. 39 Hun havde en søster, som hed Maria, og hun satte sig ned ved Herrens fødder og hørte på hans ord. 40 Men Marta havde travlt med meget husligt arbejde, og hun kom hen og sagde: »Herre! bryder du dig ikke om, at min søster har ladet mig være ene om arbejdet? sig dog til hende, at hun skal hjælpe mig.« 41 Men Herren svarede og sagde til hende: »Marta! Marta! du gør dig bekymring og uro med mange ting 42 men ét er nødvendigt. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV