1948                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Lukasevangeliet 7

1 Da Jesus nu havde fuldendt hele sin tale i folkets påhør, gik han ind i Kapernaum. 2 Der var der en høvedsmand, som havde en højt skattet tjener, der var syg og nær ved at dø. 3 Da han havde hørt om Jesus, sendte han nogle af jødernes ældste til ham for at bede ham om, at han ville komme og redde hans tjeners liv. 4 Og da de kom til Jesus, bad de ham indtrængende og sagde: »Han er nok værd, at du gør dette for ham; 5 thi han elsker vort folk og har bygget vor synagoge til os.« 6 Jesus gik med dem; men da han allerede var nær ved huset, sendte høvedsmanden nogle venner og lod sige: »Herre, gør dig ikke ulejlighed, thi jeg er for ringe til, at du skal gå ind under mit tag. 7 Derfor regnede jeg heller ikke mig selv for værdig til at komme til dig; men sig kun et ord, så bliver min tjener rask. 8 Jeg er jo selv en mand, der står under kommando og har soldater under mig; og siger jeg til den ene: »Gå!« så går han; og til den anden: »Kom!« så kommer han; og til min tjener: »Gør dette!« så gør han det.« 9 Da Jesus hørte dette, undrede han sig over ham; og han vendte sig om og sagde til skaren, der fulgte ham: »Jeg siger jer, ikke engang i Israel har jeg fundet så stor en tro.« 10 Og da de, som var sendt ud, kom tilbage til huset, fandt de tjeneren frisk og sund. 11 Det skete engang i tiden derefter, at han gik til en by, som hed Nain, og hans disciple og en stor skare ledsagede ham. 12 Men da han nærmede sig byens port, se, da blev en død båret ud, en moders eneste søn, og hun var enke. Og en hel skare fra byen fulgte med hende. 13 Da Herren så hende, ynkedes han inderligt over hende og sagde til hende: »Græd ikke!« 14 Og han gik hen og rørte ved båren; og de, som bar den, standsede. Da sagde han: »Unge mand, jeg siger dig: stå op!« 15 Og den døde satte sig op og begyndte at tale; og han gav ham til hans moder. 16 Da blev alle grebet af frygt, og de priste Gud og sagde: »En stor profet er fremstået iblandt os, og Gud har besøgt sit folk.« 17 Og det ord om ham kom ud overalt i Jødeland og i alle de omliggende egne. 18 Og Johannes' disciple fortalte ham om alt dette. Så kaldte Johannes et par af sine disciple til sig 19 og sendte dem til Herren for at spørge: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« 20 Og da mændene kom til ham, sagde de: »Johannes Døber har sendt os til dig for at spørge: »Er du den, som kommer, eller skal vi vente en anden?« 21 I den samme stund helbredte Jesus mange for sygdomme og lidelser og onde ånder, og mange blinde skænkede han synet. 22 Og han svarede og sagde til dem: »Gå hen og fortæl Johannes, hvad I har set og hørt: Blinde ser, lamme går, spedalske renses, døve hører, døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige; 23 og salig er den, som ikke forarges på mig!« 24 Men da Johannes' sendebud var gået, gav han sig til at tale til folkeskarerne om Johannes: »Hvorfor gik I ud i ørkenen? for at se et rør, som svajer hid og did for vinden? 25 Nej, hvorfor gik I ud? for at se et menneske klædt i bløde klæder? Se, de, der går i prægtige klæder og lever i vellevned, de er i kongers sale. 26 Nej, hvorfor gik I ud? for at se en profet? Ja, jeg siger jer, endog mere end en profet. 27 Han er den, om hvem der står skrevet: »Se, jeg sender min engel for dit åsyn, han skal bane din vej foran dig.« 28 Jeg siger jer: Blandt kvindefødte er ingen større end Johannes; men den mindste i Guds rige er større end han. 29 Og hele folket, som hørte ham endog tolderne, gav Gud ret og blev døbt med Johannes' dåb. 30 Men farisæerne og de lovkyndige vragede Guds plan med dem selv og blev ikke døbt af ham. 31 Hvad skal jeg da sammenligne denne slægts mennesker med? Ja, hvad ligner de? 32 De ligner børn, som sidder på torvet og råber til hverandre og siger: »Vi blæste på fløjte for jer, og I dansede ikke, vi sang klagesange for jer, og I græd ikke.« 34 Menneskesønnen kom, som spiser og drikker, og I siger: »Se, hvilken frådser og dranker, ven med toldere og syndere!« 33 Thi Johannes Døber kom, som hverken spiser brød eller drikker vin, og I siger: »Han er besat!« 35 Dog, visdommen er retfærdiggjort ved alle sine børn«. 36 Men en af farisæerne indbød ham til at spise hos sig. Og han gik ind i farisæerens hus og satte sig til bords. 37 Og se, der var en kvinde, som var en synderinde i byen; da hun fik at vide, at han sad til bords i farisæerens hus, gik hun derhen med en alabastkrukke med salve; 38 og hun stillede sig grædende bag ham, ved hans fødder, og begyndte at væde hans fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår, og hun kyssede hans fødder og salvede dem med salven. 39 Men da farisæeren, som havde indbudt ham, så det, sagde han ved sig selv: »Hvis den mand var en profet, ville han vide, hvad slags kvinde det er, som rører ved ham, at hun er en synderinde.« 40 Da tog Jesus til orde og sagde til ham: »Simon! jeg har noget at sige dig.« Han svarer: »Sig det, mester!« Så siger han: 41 »En mand, som lånte penge ud, havde to skyldnere; den ene skyldte ham fem hundrede denarer, den anden halvtreds. 42 Da ingen af dem havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil nu elske ham mest?« 43 Simon svarede og sagde: »Jeg tænker den, som han eftergav mest.« Jesus sagde til ham: »Du dømte rigtigt.« 44 Og vendt mod kvinden sagde han til Simon: »Ser du denne kvinde? Jeg kom ind i dit hus; du gav mig ikke vand til mine fødder; men hun har vædet mine fødder med sine tårer og tørret dem med sit hår. 45 Du gav mig intet kys; men lige fra jeg kom herind, er hun blevet ved at kysse mine fødder. 46 Du salvede ikke mit hoved med olie; men hun salvede mine fødder med salve. 47 Derfor siger jeg dig: Hendes mange synder er hende forladt, siden hun har elsket meget; men den, hvem kun lidt forlades, elsker kun lidt.« 48 Og han sagde til hende: »Dine synder er dig forladt!« 49 Da begyndte de, der sad til bords med ham, at sige ved sig selv: »Hvem er han, som endogså forlader synder?« 50 Men han sagde til kvinden: »Din tro har frelst dig, gå bort med fred!«
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - KJV

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV