1948                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Markusevangeliet 8

1 Da der i de dage igen var en stor folkeskare, og de intet havde at spise, kaldte han sine disciple til sig og siger til dem: 2 »Jeg ynkes inderligt over folkeskaren; thi de har allerede været hos mig tre dage, og de har ikke noget at spise. 3 Og hvis jeg lader dem gå fastende hjem, vil de vansmægte undervejs; nogle af dem er jo kommet lang vejs fra.« 4 Da svarede hans disciple ham: »Hvorfra skal man kunne få brød nok til at mætte dem alle her i en ørken?« 5 Han spurgte dem: »Hvor mange brød har I?« De sagde: »Syv.« 6 Da byder han folkeskaren lejre sig på jorden, og han tog de syv brød, takkede, brød dem og gav disciplene dem, at de kunne byde dem rundt, og de bød dem rundt til folkeskaren. 7 Og de havde nogle få småfisk; og han velsignede dem og sagde, at de også skulle bydes rundt. 8 Så spiste de og blev mætte; og da man samlede de stykker, der blev tilovers, var der syv kurve. 9 Der var omtrent fire tusinde til stede; og han fik dem til at gå bort. 10 Og straks efter gik han i båden med sine disciple og kom til egnene ved Dalmanuta. 11 Og farisæerne kom derhen og begyndte en ordstrid med ham og krævede et tegn fra Himmelen af ham for at sætte ham på prøve. 12 Og han sukkede dybt i sin ånd og siger: »Hvorfor forlanger denne slægt et tegn? Sandelig siger jeg eder: der skal ikke gives denne slægt noget tegn« 13 Så forlod han dem og gik atter om bord og satte over til den anden bred. 14 Og de havde glemt at tage brød med og havde kun ét brød med sig i båden. 15 Og han advarede dem og sagde: »Se til, hold jer fra farisæernes surdej og fra Herodes' surdej!« 16 Og de talte sammen om, at det var, fordi de ikke havde brød med. 17 Da han mærkede det, siger han til dem: »Hvorfor taler I om, at I ikke har brød? Forstår I endnu ikke, og fatter I ikke? Er jeres hjerter forhærdede? 18 Har I øjne og ser ikke? Har I øren og hører ikke? Husker I ikke, 19 da jeg brød de fem brød til de fem tusinde, hvor mange kurve, fulde af stykker, I da tog op?« De siger til ham: »Tolv.« 20 »Og da jeg brød de syv brød til de fire tusinde, hvor mange kurve, fulde af stykker, tog I da op?« De siger til ham: »Syv.« 21 Da sagde han til dem: »Fatter I da stadig intet?« 22 Så kommer de til Betsajda. Og man fører en blind til ham og beder ham om at røre ved ham. 23 Han tog den blinde ved hånden, førte ham udenfor landsbyen og spyttede på hans øjne og lagde hænderne på ham og spurgte ham: »Ser du noget?« 24 Da så han op og sagde: »Jeg ser mennesker; thi jeg ser nogle, ligesom træer, og de går omkring.« 25 Derefter lagde han igen hænderne på hans øjne, og da brød synet igennem, så han blev helbredt og kunne se alt tydeligt. 26 Så sendte han ham hjem og sagde: »Du må ikke gå ind i landsbyen og heller ikke sige det til nogen i landsbyen.« 27 Jesus og hans disciple drog nu bort til landsbyerne ved Kæsarea Filippi; og på vejen spurgte han sine disciple og sagde til dem: »Hvem siger folk, at jeg er?« 28 De svarede ham og sagde: »Johannes Døber; andre siger: Elias; og andre: En af profeterne.« 29 Han spurgte dem: »Men I, hvem siger I, at jeg er?« Peter svarer og siger til ham: »Du er Kristus.« 30 Og han forbød dem strengt at sige dette om ham til nogen. 31 Så begyndte han at lære dem, at Menneskesønnen skulle lide meget og vrages af de ældste og ypperstepræsterne og de skriftkloge og dræbes, men opstå tre dage efter. 32 Og han talte frit ud om dette. Da tog Peter ham til side og begyndte at irettesætte ham. 33 Men han vendte sig og så på sine disciple og irettesatte Peter og siger: »Vig bag mig, Satan! thi du sanser ikke, hvad Guds er, men kun hvad menneskers er.« 34 Og han tilkaldte folkeskaren tillige med sine disciple og sagde til dem: »Hvis nogen vil gå i mit spor, skal han fornægte sig selv og tage sit kors op og følge mig! 35 Thi den, som vil frelse sit liv, skal miste det; men den, som mister sit liv for min og evangeliets skyld, han skal frelse det. 36 Thi hvad gavner det et menneske at vinde den hele verden og at bøde med sin sjæl? 37 Thi hvad kan et menneske give til vederlag for sin sjæl? 38 Thi den, som skammer sig ved mig og mine ord i denne utro og syndige slægt, ham skal også Menneskesønnen skamme sig ved, når han kommer i sin Faders herlighed med de hellige engle.«
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - Guds Ord

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV