Mattæusevangeliet 10 1 Han kaldte sine tolv disciple til sig og gav dem magt over urene ånder, så de kunne uddrive dem og helbrede al slags sygdom og svaghed. 2 Navnene på de tolv apostle er: først Simon, kaldet Peter, og hans broder Andreas, så Jakob, Zebedæus' søn, og hans broder Johannes, 3 Filip og Bartolomæus, Tomas og tolderen Mattæus, Jakob, Alfæus' søn, og Lebbæus, 4 Simon Kananæer og Judas Iskariot, han, som senere forrådte ham. 5 Disse tolv sendte Jesus ud og bød dem og sagde: »Gå ikke ud på hedningers veje og ikke ind i samaritaneres byer! 6 Gå hellere til de fortabte får af Israels hus! 7 På deres vandring skal de prædike og sige: »Himmeriget er kommet nær.« 8 Helbred syge, opvæk døde, rens spedalske, uddriv onde ånder! I har fået det for intet, giv det for intet! 9 Skaf jer ikke guld eller sølv eller kobber i jeres bælter; 10 ikke taske til rejsen, eller to kjortler, eller sko, eller stav; thi en arbejder er sin føde værd. 11 Hvor I kommer ind i en by eller landsby, skal I forhøre jer om, hvem i den der er det værd, og hos ham skal I blive, indtil I drager videre. 12 Når I træder ind i huset, så bring jeres hilsen; 13 og hvis huset er det værd, skal jeres fred komme over det; men hvis det ikke er det værd, skal jeres fred vende tilbage til jer selv. 14 Og hvis man ikke tager imod jer og ikke hører jeres ord, så gå ud af det hus eller den by og ryst støvet af jeres fødder. 15 Sandelig siger jeg eder: det skal gå Sodomas og Gomorras land tåleligere på dommens dag end denne by. 16 Se, jeg sender jer som får blandt ulve; vær derfor snilde som slanger og uden svig som duer! 17 Vogt jer for menneskene; thi de skal bringe jer for domstole og piske jer i deres synagoger«. 18 Også for landshøvdinger og konger skal I føres for min skyld til et vidnesbyrd for dem og hedningefolkene. 19 Men når man stiller jer for retten, skal ikke bekymre jer for, hvorledes eller hvad I skal tale; thi det skal gives jer i samme stund, hvad I skal tale. 20 Thi det er ikke jer, som taler, men jeres Faders ånd, som taler gennem jer. 21 Broder skal overgive broder til døden, og fader sit barn, og børn skal sætte sig op imod forældre og slå dem ihjel. 22 Og I skal hades af alle for mit navns skyld; men den, som holder ud indtil enden, han skal blive frelst. 23 Når de forfølger jer i én by, så flygt til en anden; thi sandelig siger jeg eder: I skal ikke komme til ende med Israels byer, førend Menneskesønnen kommer. 24 En discipel står ikke over sin mester, en heller en tjener over sin herre. 25 Disciplen må være tilfreds, når det går ham som hans mester, og tjeneren, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget mere da ikke hans husfolk. 26 Frygt altså ikke for dem; thi der er intet skjult, som ikke skal åbenbares, og der er intet hemmeligt, som ikke skal blive kendt. 27 I skal tale i lyset, hvad jeg siger jer i mørket, og prædike fra tagene, hvad der hviskes jer i øret! 28 Og frygt ikke for dem, som dræber legemet, men ikke kan dræbe sjælen; frygt snarere for ham, som kan ødelægge både sjæl og legeme i Helvede. 29 Sælges ikke to spurve for en skilling. Og ikke én af dem falder til jorden, uden jeres Fader er med i det. 30 Men på jer er endog alle hovedhår talt« 31 Frygt altså ikke; I er mere værd end mange spurve. 32 Derfor, enhver, som kendes ved mig over for menneskene, ham vil også jeg kendes ved over for min Fader, som er i Himlene. 33 Men den, som fornægter mig over for menneskene, ham vil også jeg fornægte over for min Fader, som er i Himlene. 34 I må ikke mene, at jeg er kommen for at bringe fred på jorden; jeg er ikke kommen for at bringe fred, men sværd. 35 Thi jeg er kommen for at volde splid mellem en mand og hans fader, mellem en datter og hendes moder og mellem en svigerdatter og hendes svigermoder, 36 og en mand skal få sine husfolk til fjender.« 37 Den, som elsker fader eller moder mere end mig, er mig ikke værd, og den, som elsker søn eller datter mere end mig, er mig ikke værd; 38 og den, som ikke tager sit kors og følger efter mig; er mig ikke værd. 39 Den, som har bjærget sit liv, skal miste det; og den, som har mistet sit liv for min skyld, skal bjærge det. 40 Den, som tager imod jer, tager imod mig; og den, som tager imod mig, tager imod ham, som udsendte mig. 41 Den, som tager imod en profet, fordi han er en profet, skal få en profets løn; og den, som tager imod en retfærdig, fordi han er en retfærdig, skal få en retfærdigs løn. 42 Og den, som giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi han er en discipel, sandelig siger jeg eder: han skal ingenlunde gå glip af sin løn.« |