1948                                                                                           tilbage

Klik på versets nummer for at sammenligne oversættelser.

Mattæusevangeliet 17

1 Seks dage derefter tager Jesus Peter og Jakob og hans broder Johannes med sig og fører dem op på et højt bjerg, hvor de var ene. 2 Og han blev forvandlet for deres øjne, hans åsyn strålede som solen, og hans klæder blev hvide som lyset. 3 Og se, Moses og Elias viste sig for dem og samtalede med ham. 4 Da tog Peter til orde og sagde til Jesus: »Herre! det er godt,, at vi er her; hvis du synes, vil jeg bygge tre hytter her, en til dig og en til Moses og en til Elias.« 5 Endnu medens han talte, se, da overskyggede en lysende sky dem; og se, fra skyen lød der en røst, som sagde: »Denne er min Søn, den elskede, i ham har jeg velbehag. Hør ham!« 6 Og da disciplene hørte det, faldt de på deres ansigt, grebene af stor frygt. 7 Og Jesus kom hen og rørte ved dem og sagde: »Rejs jer og frygt ikke!« 8 Men da de slog øjnene op, så de ingen uden Jesus alene. 9 Mens de nu gik ned ad bjerget, bød Jesus dem og sagde: »Tal ikke til nogen om dette syn, før Menneskesønnen er opvakt fra de døde.« 10 Og disciplene spurgte ham og sagde: »Hvorledes kan da de skriftkloge sige, at Elias først må komme?« 11 Han svarede og sagde: »Elias skal komme og genoprette alt; 12 men jeg siger jer: Elias er allerede kommen, og de kendte ham ikke, men gjorde med ham, hvad de ville; således skal også Menneskesønnen lide ondt af dem.« 13 Da forstod disciplene, at det var om Johannes Døber, han havde talt til dem. 14 Da de derefter kom til folkeskaren, gik en mand hen til ham, faldt på knæ for ham og -sagde: 15 »Herre! forbarm dig over min søn; thi han er månesyg og lider meget; ofte falder han i ild og ofte i vand; 16 og jeg er kommen med ham til dine disciple, men de kunne ikke helbrede ham.« 17 Da svarede Jesus og sagde: »Åh, du vantro og forvildede slægt! hvor længe skal jeg være hos jer, hvor længe skal jeg tåle jer? Før ham herhen til mig!« 18 Og Jesus talte strengt til ham, og den onde ånd fo'r ud af ham, og drengen blev helbredt fra den samme time. 19 Siden, da de var ene, gik disciplene til Jesus og sagde: »Hvorfor kunne vi ikke uddrive den?« 20 Han svarede dem: »Fordi I har så lidt tro; thi sandelig siger jeg eder: hvis I har tro som et sennepsfrø, kan I sige til dette bjerg: Flyt dig herfra og derhen, så skal det flytte sig; og intet vil være umuligt for jer. 21 Den slags farer kun ud ved bøn og faste.« 22 Mens de nu færdedes sammen i Galilæa, sagde Jesus til dem: »Menneskesønnen skal gives i menneskers vold; 23 og de skal slå ham ihjel, og på den tredje dag skal han opvækkes.« Da blev de meget bedrøvede. 24 Efter at de var kommet til Kapernaum, gik de, der opkrævede tempelskatten, hen til Peter og sagde: »Betaler jeres mester ikke skatten?« 22 »Jo,« siger han. Og da han var gået ind i huset, kom Jesus ham i forkøbet og sagde: »Hvad mener du, Simon? Af hvem tager jordens konger told eller skat, af deres egne sønner eller af de fremmede?« 26 Han svarede: »Af de fremmede.« Da sagde Jesus: »Så er jo sønnerne fri. 27 Men for at vi ikke skal forarge dem, så gå ned til søen, kast en krog ud, og tag den første fisk, som kommer op; og når du åbner dens mund, så skal du finde en stater; tag den og giv dem den for mig og dig!«
Forrige kapitel                                                                                        Næste kapitel
Kapitlet i tre forskellige oversættelser

1992 - 31/48 - KJV

Den Ny Aftale - 1992 - KJV

31-48 - 1647 - KJV